Topotarget og partner dykker efter tilbageholdenhed

Spectrum Pharmaceuticals vil først melde noget endeligt ud om Topotargets lægemiddelkandidat, når den amerikanske partner har en samlet datapakke mellem hænderne. Der fik mandag aktierne til at dykke.
Af Ritzau Finans

Topotargets amerikanske partner i udviklingen af den fælles lægemiddelkandidat Belinostat, Spectrum Pharmaceuticals, faldt med 6,2 pct. i den amerikanske aktiehandel mandag, efter at selskabet havde opdateret markedet om forventningerne til kræftmedikamentet.

Meddelelsen fulgte efter, at Topotarget fortalte markedet om et vellykket fase 3-studie, der nåede de primære effektmål i behandling af patienter med lymfecellekræftformen (PTCL), i fredags. Topotarget-aktien lå uændret indtil  meddelelsen fra Spectrum, men derefter begyndte aktien at tabe terræn og endte med at lukke 10,9 pct. lavere i 2,36 kr.

En del af forklaringen på Topotargets kursfald kan måske findes i, at det danske selskab selv har meddelt, at pengetanken løber tør i midten af 2013, hvis man ikke modtager royaltybetalinger fra Spectrum. Og da det amerikanske selskab selv  siger, at man regner med, at indsende registreringsansøgning i "midten af 2013" - modsat Topotargets melding om første halvår - kan det derfor skabe lommesmerter hos det danske selskab.

Intet afgørende

Umiddelbart var der dog ikke noget afgørende nyt i meddelelsen fra Spectrum, der burde kunne retfærdiggøre et voldsomt kursfald, vurderer Topotarget-analytiker hos Danske Bank, Thomas Bowers, som dog ser lidt diversitet i udmeldingerne fra selskaberne.

"Der, der kan rejse lidt spørgsmålstegn, er, at der er en smule forskel på udmeldingerne. Topotarget sagde fredag, at man har nået det primære endpoint for Belinostat -studiet, mens Spectrum siger, at det først vil melde noget endeligt ud sidst på året, når man har den samlede datapakke. Men det betyder ikke, at Topotarget har meldt noget forkert ud," sagde han til Ritzau Finans mandag.

Med til historien hører det dog også, at Topotarget-aktien steg med 134,5 pct. efter meddelelsen om succesfulde fase 3-resultater fredag.

 Topotarget i partneruenighed 

 Intet afgørende nyt fra Topotarget-partner 

 Topotarget: Vi rammer markedet i 2014

 Topotarget-middel gør comeback 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også