Nordea maner til besindelse omkring Tresiba-bekymringer

Faldet i Novo Nordisk-aktien er en god mulighed for opkøb, mener Nordea.
Foto: Novo Nordisk/PR
Foto: Novo Nordisk/PR
Ritzau Finans

Novo Nordisk-aktien dykkede ganske markant i sidste uge, hvor aktien faldt med samlet 5,6 pct. - blandt andet på tvivl omkring godkendelsen af insulinanalogen Tresiba på det amerikanske marked - sået blandt investorerne af en JPMorgan-analyse.

Spørger man Nordea, er aktien dog faldet så meget, at der nu ses en god mulighed for opkøb i aktien.

"Aktien er faldet knap 10 pct. siden toppen i august, og risikoen omkring godkendelsen er nu bedre afspejlet i aktiekursen. Det er derfor ikke længere så attraktivt at tage gevinst i aktien. Det ventes, at Tresiba en af de allernærmeste dage bliver indstillet til godkendelse på det europæiske marked, og såfremt dette forløber efter planen, så vil det kunne bidrage til at mindske bekymringerne om de endelige godkendelser. Vi forventer fortsat, at Tresiba godkendes i både USA og Europa, og Novo Nordisk-aktien hører til blandt vores foretrukne medicinalaktier, skriver Nordea i sin morgenrapport mandag.

Nordea har anbefalingen "stærkt køb" af Novo Nordisk, mens kursmålet lyder på 1135 kr. Fredag lukkede aktien i 877 kr. efter et fald på 1,7 pct.

Analytiker: Regnefejl presser Novo-aktien

Analytiker: Ingen tegn på Novo-forsinkelse

Novo ramt af rygter om ny udsættelse

Novo Nordisk udskyder aktiesplit

Japan-godkendelse hjælper Novo i kamp om markedsandele 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også