Lundbeck-partner under pres efter FDA-knas

Aktiekursen hos Lundbecks japanske partner har taget et dyk efter morgenens negative nyheder.
Ritzau Finans

Lundbecks japanske partner, Otsuka Pharmaceuticals, falder på børsen i Tokyo, efter den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA i første omgang har afvist at godkende de to selskabers langtidsvirkende version af Aripiprazol, der er Otsukas storsælgende skizofrenimiddel Abilify

Aktien i Otsuka ligger 2,5 pct. lavere. Kursfaldet, der reducerer Otsukas markedsværdi med omkring 2,5 mia. kr. til cirka 100 mia. kr., satte ind netop på det tidspunkt, da meddelelsen om FDA's beslutning blev kommunikeret.

FDA's eneste anke i forhold til en godkendelse er ifølge selskaberne mangler hos en tredjeparts-leverandør, der leverer sterilt vand i forbindelse med de to selskabers udvikling af psykosemidlet Aripiprazol til behandling af blandt andet skizofreni.

Lundbeck står ifølge sin partneraftale med Otsuka til at modtage 20 pct. af omsætningen i USA fra salget af den langtidsvirkende version af Abilify.

FDA påpeger mangler hos Lundbeck-leverandør

EU-konkurrencesag sender Lundbeck-aktien ned

Lundbeck afviser EU-anklager

EU anklager Lundbeck for lovbrud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også