Diabetestilskud hastebehandles inden sommerferien

På tirsdag den 3. juli bliver det umiddelbart afgjort, hvorvidt der kommer ændringer på området for tilskud til diabetesmidler.
Her mødes Medicintilskudsnævnet ifølge Sundhedsstyrelsen ekstraordinært for at træffe afgørelse om revurdering af tilskud til diabetesmedicin.
Ifølge Dagens Pharma har sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra DSI allerede færdiggjort sin vurdering af en række sundhedsøkonomiske beregninger, som bl.a. Novo Nordisk har indsendt til Medicintilskudsnævnet.
Uafklarede punkter
Nævnet skulle ellers have truffet sin afgørelse på et møde den 19. juni, men der var en række uafklarede punkter i forhold til netop Novo Nordisks beregninger.
Det kan du læse mere om her: Nævnsformand: DSI skal evaluere nye Novo-dokumenter
De uafklarede punkter fik nævnet til at udsætte beslutningen, indtil Jakob Kjellberg havde haft mulighed for at vurdere yderligere indsendt materiale fra Novo Nordisk.
Det er denne vurdering, som nævnet skal tage stilling til på tirsdag.
Venstre kræver minister ind i sag om diabetestilskud
Økonom: Novo hæver ikke hammeren ret højt
Relaterede artikler:
Nævnsformand: DSI skal evaluere nye Novo-dokumenter
For abonnenter
Novo afviser DSI-kritik
For abonnenter
Venstre kræver minister ind i sag om diabetestilskud
For abonnenter