Novo-konkurrent har fem bejlere

Efter at en børsaktivist kom på banen, trækker det for alvor op til budkrig om Amylin.
AF RITZAU FINANS

Der er fortsat fem bejlere til Novo Nordisks amerikanske rival Amylin Pharmaceuticals. Kilder fortæller Reuters, at medicinalkæmperne Novartis, Sanofi, Astrazeneca, Bristol-Myers Squibb og Merck fortsat er med i opløbet og overvejer et endeligt bud på Amylin, nu hvor budprocessen nærmer sig sidste runde.

De endelige bud ventes at begynde at løbe ind i slutningen af denne uge.

Aktionæraktivist satte det i gang

Salgsprocessen blev indledt i april efter pres fra den kendte aktionæraktivist og milliardær Carl Icahn i kølvandet af Amylins afvisning af Bristol-Myers Squibbs bud på 22 dollar tidligere i år. Siden er aktien steget og lukkede tirsdag i knap 28 dollar, svarende til en markedsværdi på godt 4,5 mia. dollar.

Amylins vigtigste aktiv er diabetes 2-midlerne, Bydureon og Byetta, der ligger i direkte konkurrence med Novo Nordisks tilsvarende middel Victoza.

Novo har valgt Victozas arvtager 

Giganter i intens kamp om diabetesmarkedet

Novo drilles af amerikanske rivaler 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også