Professor: "Vi har høstet de lavthængende frugter"
Vi forbruger mere antibiotika, og altimens bliver bakterierne mere resistente over for selvsamme antibiotika. Men vi er efterhånden kommet til et punkt, hvor nye variationer af pencillin ikke længere er mulige veje fremadrettet.
"Vi har høstet de lavthængende frugter, når det gælder udvikling af lægemidler mod infektioner. Alle de småvariationer, der kan laves af f.eks. penicillin, er udnyttet. Derfor skal der kanaliseres store forskningsressourcer ind i området for at udvikle medicin, der er baseret på helt andre mekanismer end penicillinen - og det vil tage lang tid, før det kommer patienterne til gode," siger professor i folkesundhed ved Københavns Universitet Lars Bjerrum til Ingeniøren.
Og for nylig kom der så en statsligt støttet oprustning i våbenkapløbet fra EU's side. Men det er ikke nok, mener professoren.
Læs mere her: Indsprøjtning i kampen mod antibiotika-resistens
Læger diagnosticerer over telefonen
"Selv om vi så satte alle kræfter ind på at støtte udforskningen af nye virksomme antibiotika - f.eks. ved at give central støtte fra staten, så vil der gå en hel del år, før vi står med et lægemiddel, som aktivt kommer patienten til gode," siger han.
Professoren mener, at vi som patienter skal holde igen med at forvente antibiotika, så snart vi har de mindste tegn på infektion. Men han peger også på, at der stadig er områder internt blandt lægerne, der er årsag til det stigende forbrug.
"Vi har kigget på, hvor i sundhedssystemet, det meste antibiotika bliver ordineret. Langt den største del udskrives i primærsektoren (hos de praktiserende læger, red.), og heraf en tredjedel via telefonkonsultationer hos lægevagten. Det er da bekymrende, at der stadig sidder læger og mener, at de kan diagnosticere via telefonen."
