Novo og Sunstone til kamp mod multiresistente bakterier

Sunstone Capital går sammen med Adenium Biotech og Novo Seeds i kampen mod multiresistente bakterier. Det potentielle lægemiddel har sit udspring i sandorme.

Endnu en investor-sværvægter går nu sammen med investeringsselskabet Novo A/S om at udvikle et lægemiddel, der kan tage kampen om mod multiresistente bakterier - ikke mindst på hospitalerne.

Det sker, når ventureselskabet Sunstone Life Science Ventures med en investering på 11 mio. kr. i firmaet Adenium Bioteck bliver medinvestor i firmaet.

Udskilles fra sandorm

Adenium Biotech er et spin-off fra Novozymes og blev etableret i 2011 med finansiering fra Novo Seeds. Selskabet arbejder med udvikling af stoffet Arenicin, der udskilles fra sandorme.

Arenicin er sandormens forsvar mod invasive bakterier. Stoffet har vist sig at være særdeles effektivt over for multiresistente gram-negative bakterier - altså de bakterier, som volder størst problemer på hospitalerne i dag, skriver selskaberne i en pressemeddelelse.

”Kapitalen vil blive brugt til at udvælge de lægemiddelkandidater, som skal gå videre til klinisk afprøvning,” hedder det videre.

Screeningprogram gennemføres

Adenium Biotech har alt i alt rejst 22 mio. kr.  fra Novo Seeds og Sunstone Life Science Ventures Fund III, og med den nye kapitalfremskaffelse er der finansiering til at kunne gennemføre et omfattende screeningsprogram.

”Med en investering fra Sunstone på 11 mio. kr. kan vi nu gennemføre den næste fase af vores udviklingsprogram og udvælge den Arenicin-variant, der er mest lovende til videre afprøvning i mennesker”, siger Dr. Peter Nordkild, adm. direktør i Adenium i pressemeddelelsen.

I dag kan patienter, som under en hospitalsindlæggelse, pådrager sig mindre ”alvorlige” infektionssygdomme som for eksempel  urinvejs- og lungebetændelse, risikere, at disse udvikler sig og bliver livstruende.

Dette skyldes, at mange af disse bakterier er multiresistente og at de eksisterende antibiotikabehandlinger ikke er tilstrækkeligt effektive. Adenium satser på, at Arenicin vil kunne bruges til behandling af hospitalsinfektioner, hvor andre eksisterende antibiotika hidtil er kommet til kort, skriver firmaet.

Novo Seeds er Danmarks store igangsætter på biotekfronten

Sunstone vil tredoble investeringer i 2012 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også