Tidligere Novo-udkåren stiger 41 pct. efter rygter om opkøbsinteresse

Hos finanshuset William Blair vurderer analytiker Raju Prasad, at Novo Nordisk sammen med blandt andet Novartis, Pfizer, Gilead, Sanofi og Roche kan komme i spil som købere.
Foto: Novo Nordisk
Foto: Novo Nordisk
AF MARKETWIRE

Global Blood Therapeutics stiger 40,7 pct. på børsen i New York efter rygter om, at medicinalselskabet, der tidligere har været rygtet i kikkerten hos Novo Nordisk, har tiltrukket sig opkøbsinteresse.

Der er medicinalselskaber, der overvejer et køb af medicinalselskabet, som producerer et lægemiddel mod seglcellesygdom , siger kilder ifølge Bloomberg News.

Hos finanshuset William Blair vurderer analytiker Raju Prasad, at Novo Nordisk sammen med blandt andet Novartis, Pfizer, Gilead, Sanofi og Roche kan komme i spil som købere til en pris på 4,5-5,5 mia. dollar svarende til 33-40 mia. kr.

Finanshuset Truists analytiker Joon Lee vurderer, at et opkøb vil give bedst mening for medicinalselskaber med en eksisterende franchise inden for hæmatologi. Her nævnes blandt andet schweiziske Novartis eller selskaber med en stærk kommerciel erfaring inden for sjældne sygdomme såsom Vertex Pharmaceuticals.

Novo Nordisk, som i sin hæmofili-forretning blandt andet har fokus på hæmatologiske lidelser såsom seglcellesygdom, blev i marts 2017 rygtet interesseret i at købe Global Blood Therapeutics.

På det tidspunkt var markedsværdien 1,5 mia. kr. sammenlignet med 3 mia. dollar i dag.

Becton Dickinson leverer stærkt regnskab og opjusterer

ALK opjusterer forventninger til 2022

Eli Lillys diabetesforretning fortsætter frem

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også