Becton Dickinson leverer stærkt regnskab og opjusterer

Medicoselskabet Becton Dickinson fra USA oplever stærk indtjening trods nedgang i salget af covid-19-test.
Selvom færre bliver testet for covid-19 i USA, stiger indtjeningen hos medicoselskabet Becton Dickinson. | Foto: Samuel Corum/AFP / AFP
Selvom færre bliver testet for covid-19 i USA, stiger indtjeningen hos medicoselskabet Becton Dickinson. | Foto: Samuel Corum/AFP / AFP
af marketwire

Det amerikanske medicoselskab Becton Dickinson, der blandt andet er kendt for at levere udstyr i forbindelse med covid-19, leverer et stærkt regnskab for tredje kvartal.

Omsætningen var 4,64 mia. dollar mod analytikernes forventning på 4,46 mia. dollar, skriver Bloomberg News.

Den justerede indtjening per aktie landede på 2,66 dollar mod ventet 2,49 dollar.

Becton Dickinson har opnået dette positive resultat ved at opnå større indtjening på en bred palette af produkter og på trods af nedgang af salg af covid-19-testprodukter

Selskabet har opjusteret målet for den årlige omsætning fra 18,5-18,7 mia. dollar til 18,75-18,83 mia. dollar. Prognosen for den justerede indtjening per aktie får også et lille løft til 11,28-11,35 dollar fra 11,15-11,30 dollar.

Aktien stiger 2,2 pct. til 250,25 dollar i torsdagens amerikanske formarked.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også