Sanofi og Regeneron omlægger samarbejde og splitter to midler

Franske Sanofi og amerikanske Regeneron har opslittet deres samarbejde om gigtmidlet Kevzara og det kolesterolsænkende middel Praluent.
Paul Hudson, adm. direktør i Sanofi. | Foto: Benoit Tessier / Reuters / Ritzau Scanpix
Paul Hudson, adm. direktør i Sanofi. | Foto: Benoit Tessier / Reuters / Ritzau Scanpix

Den nye strategi for fremtiden hos Sanofi, som blandt andet indebærer et skifte væk fra diabetesområdet, medfører også en omvæltning af selskabets samarbejde med det amerikanske biotekselskab Regeneron.

De to selskaber samarbejdede egentlig om salget og markedsføringen af gigtmidlet Kevzara og den kolesterolsænkende PCSK9-hæmmer Praluent, men har nu valgt at omlægge deres aftale om midlerne.

Fremover overtager Sanofi derfor alle salgsrettighederne til Kevzara samt salgsrettighederne til Praluent uden for USA, mens Regeneron overtager salgsrattighederne til Praluent i USA.

Formålet er ifølge Sanofis topchef Paul Hudson at skabe "agilitet" og blive fri for at skulle tage alle beslutninger i fællesskab, skriver branchemediet Fiercepharma.

Sanofi og Regeneron vil fortsat samarbejde om salget og markedsføringen af eksem- og astmamidlet Dupixent, som selskaberne deler 50/50.

Det er et middel, der er centralt i Sanofis nye strategi, da selskabet mener, at Dupixent kan komme til at sælge for over 10 mia. dollar – 67 mia. kr. – om året, hvis det blandt andet lykkes at udvide midlets indikationer.

Sanofi vil aflevere Ozempic-konkurrent til et andet medicinalselskab

Analytiker: Sanofis diabetesstop kan rumme både plusser og minusser for Novo

Sanofi dropper diabetes i ny strategi

Sanofi køber børsnoteret kræftfirma for 17 mia. kr. dagen før strategiskifte 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også