Sanofi køber børsnoteret kræftfirma for 17 mia. kr. dagen før strategiskifte

Sanofi betaler 17 mia. kr. for at opkøbe det amerikanske biotekselskab Synthorx, der udvikler en række tidlige midler mod kræft. Opkøbet kommer dagen inden, at Sanofi præsenterer en ny strategi.
Paul Hudson, adm. direktør i Sanofi. | Foto: Gonzalo Fuentes / Reuters / Ritzau Scanpix
Paul Hudson, adm. direktør i Sanofi. | Foto: Gonzalo Fuentes / Reuters / Ritzau Scanpix

Den franske medicinalvirksomhed og langvarige Novo Nordisk-konkurrent Sanofi lægger nu 17 mia. kr. (2,5 mia. dollar) på bordet for at købe det amerikanske biotekselskab Synthorx og deres pipeline af kræftmidler.

Det melder Sanofi dagen før, at selskabet vil præsentere en ny strategi for fremtiden, hvor topchef Paul Hudson tidligere har indikeret, at selskabet blandt andet overvejer sin fremtid inden for diabetesmidler.

Synthorx udvikler flere prækliniske midler mod kræft og har et enkelt middel i fase 1 ved navn THOR-707, som selskabet afprøver mod flere forskellige solide kræfttumorer – dvs. kræft i solide organer som lungerne og leveren og ikke eksempelvis blodkræft.

Synthorx' kræftmidler er baseret på proteinet IL-2, som er med til at styre immunforsvarets indsats, og som Sanofi mener "bliver grundlaget for fremtidens immunonkologiske kombinationsbehandlinger."

Selskabet ser blandt andet en mulighed for at kombinere Synthorx' midler med de hastigt voksende og storsælgende kræftmidler af typen PD-L1-hæmmere, så som MSD's Keytruda.

Den pris, som Sanofi giver for Synthorx, svarer til 68 dollar pr. aktie, hvilket er 172 pct. højere end prisen på en Synthorx-aktie på børsen i New York, som lød på 25 dollar, da børsen lukkede fredag aften.

Sanofi leverer større end ventet overskud – men diabetessalget falder 8 pct. 

Sanofi-topchef barsler med ny strategi: "Har vi, hvad der skal til for at vinde i diabetes?" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også