Novo Nordisk tester nyt program i USA: "Tag din medicin og du får den billigere"

Novo Nordisk har indgået en ny aftale i USA om en pilotprojekt, hvor diabetespatienter kan optjene rabatter på selskabets lægemidler ved for eksempel at tage deres medicin og forny deres recepter til tiden. Ifølge selskabet er det første af en række projekter, man vil teste for at nedbringe amerikanske patienters egenbetaling til medicin.
Foto: /ritzau/Stine Tidsvilde
Foto: /ritzau/Stine Tidsvilde

Det danske medicinalselskab Novo Nordisk forsøger sig nu med en ny tilgang til afbøde den priskritik, der har været af medicinalselskaber i USA, særligt på diabetesområdet, i de senere år.

Det skriver Fiercepharma.

Novos amerikanske afdeling har således indgået et nyt samarbejde med selskabet Sempre Health om et pilotprogram, hvorigennem diabetespatienter kan optjene rabatter ved at nå en række behandlingsmål.

Sempre Health tilbyder en løsning for "adfærdsbaserede sundhedsplejepriser", som de enkelte sundhedsplaner i USA selv kan vælge om de vil bruge. I forbindelse med samarbejdet med Novo betyder det, at patienterne får rabat på deres receptpligtige lægemidler, hvis de for eksempel fornyer deres recepter rettidigt og tager deres medicin på den rigtige måde.

Rationalet er, at patienterne på den måde optimerer deres behandling og minimerer omkostninger ved selvsamme, hvorfor de også skal have lov til at nyde godt af de besparelser, det afstedkommer.

Medicinalselskaber kan vælge at melde sig til Sempres løsning, som også sørger for at minde patienter om at tage sin medicin og genudfylde recepter, og selskabets adm. direktør, Anurati Mathur, siger til Fiercepharma, at man allerede samarbejder med flere andre aktører.

For Novo Nordisk er det blot det første af en række initiativer, man vil afprøve for at sikre, at man lever op til sin ambition fra november 2016 om at reducere amerikanske patienters egenbetaling, skabe større gennemskuelighed omkring priserne i USA og at være med til at transformere det komplekse prissystem i landet.

"Det her er den første af adskillige innovationer, vi planlægger at teste for at reducere det beløb, som patienter betaler af egen lomme for deres diabetesmedicin på apoteket," siger Steve Albers, Corporate Vice President, Market Access and Public Affairs, for Novo Nordisk i USA, i en pressemeddelelse.

USA's største betaler vil lade medicinrabatter komme patienterne til gode 

Derfor får USA's mellemmænd kritik af Novo Nordisk, FDA's chef og patienter 

Medie: Novo Nordisk tvinges til at give nye milliardrabatter i USA 

Novo Nordisk har sat ekstra fart under amerikanske rabatter i 2017 

Fire ud af fem amerikanere mener, at priser på receptpligtig medicin er for høje 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også