Astrazeneca satser 180 mio kr på præklinisk nyremiddel fra Spinraza-opfinder

Det svensk-britiske medicinalselskab Astrazeneca har købt rettighederne til at udvikle og potentielt sælge et præklinisk middel fra det californiske biotekfirma Ionis, som bl.a. står bag Biogens Spinraza. Handlen kan løbe op i 2 mia. kr.
Astrazeneca har forgyldt biotekfirmaet Ionis til gengæld for rettighederne til at udvikle og sælge et præklinisk middel. | Foto: Ritzau/Kirsty Wigglesworth
Astrazeneca har forgyldt biotekfirmaet Ionis til gengæld for rettighederne til at udvikle og sælge et præklinisk middel. | Foto: Ritzau/Kirsty Wigglesworth

Medicinalselskabet Astrazeneca har betalt 180 mio. kr. for rettighederne til et præklinisk lægemiddelhåb fra det amerikanske biotekselskab Ionis.

Det skriver parterne i en pressemeddelelse.

Midlet skal behandle en "genetisk bestemt form for nyresygdom," men parterne vil ikke løfte sløret for, hvordan midlet i øvrigt virker.

Astrazeneca skal udvikle midlet igennem de kliniske faser og har også sikret sig rettighederne til at sælge midlet, hvis det skulle opnå godkendelse.

Til gengæld kan Ionis se frem til milepælsbetalinger, der kan løbe op i samlet 2 mia. kr. afhængig af, hvordan midlet præsterer i udviklingsfasen. Samtidig har Ionis sikret sig royalties, når midlet potentielt skal i salg.

Midlet har fået navnet IONIS-AZ5-2.5Rx hos Ionis eller AZD2373 hos Astrazeneca.

Stod bag Spinraza

Ionis er formentlig bedst kendt i Danmark for at stå bag muskelsvindsmidlet Spinraza, som medicinalselskabet Biogen sikrede sig rettighederne til i en aftale, der ligner den, Astrazeneca har indgået.

Spinraza har efterfølgende dannet grundlag for et tovtrækkeri mellem Biogen og Medicinrådet, fordi sidstnævnte mener, at Spinraza er for dyr en behandling i forhold til effekten.

Ionis og Astrazeneca arbejder sammen om flere midler inden for kræft-, stofskifte- og nyresygdomme. Til dato har Astrazeneca skudt 1,3 mia. kr. i Ionis igennem de samarbejder.

Astrazeneca ser lys forude efter endnu et år med faldende omsætning

Astrazeneca og Roche smider otte lægemiddelhåb i skraldespanden 

Biogen vil i ny dialog med Medicinrådet om Spinraza

Medicinrådet fastholder nej til Spinraza fra Biogen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også