MedWatch

Astrazeneca og Roche smider otte lægemiddelhåb i skraldespanden

Medicinalselskaberne Astrazeneca og Roche har ryddet ud i pipelinen og har skrottet fire potentielle lægemidler hver, heriblandt to tidligere milliardhåb.

Bakterieforskning hos Astrazeneca. Selskabet har netop kasseret et udviklingsprojekt med antistoffet MEDI-0680, som ellers blev købt for 1,5 mia. kr. | Foto: Astrazeneca

Svensk-britiske Astrazeneca og schweiziske Roche har trukket stikket på fire lægemiddelkandidater hver.

Det oplyser selskaberne i forbindelse med deres årsregnskaber.

Astrazeneca har bl.a. stoppet et udviklingsprojekt med antistoffet MEDI-0680. Det antistof var ellers ifølge nyhedsmediet Fierce Biotech omdrejningspunktet i en handel fra 2013, hvor Astrazeneca lagde ca. 1,5 mia. kr. på bordet for firmaet Amplimmune.

Astrazeneca tester nu kun det tidligere milliardhåb i kombination med et af selskabets andre lægemidler.

Selskabet har også helt kasseret astmahåbet tralokinumab, som har fejlet tre studier i fase 3, og som danske Leo Pharma i øvrigt tester i fase 3 til brug mod hudsygdomme.

Samtidig har Astrazeneca skrottet brystkræftkandidaten MEDI-573 og endnu et astmamiddel, AZD9898, som selskabet udviklede på licens fra det svenske medicinalselskab Orexo.

Roche dropper også et guldhåb

Også Roche har sagt farvel til et tidligere milliardhåb. Selskabet har droppet lægemiddelkandidaten lampalizumab, som skulle have behandlet øjeforkalkning.

Analytikere fra den amerikanske bank Jefferies havde ellers ifølge Fierce Biotech estimeret, at lampalizumab kunne nå et topsalg på 12 mia. kr. om året.

Samtidig har Roche smidt skizofrenikandidaten RG7203 ud sammen med brystkræfthåbet RG6047 og det potentielle blodkræftmiddel RG7986.

Dermed har Astrazeneca og Roche altså til sammen droppet otte lægemiddelkandidater alene i fjerde kvartal af 2017.

Astrazeneca ser lys forude efter endnu et år med faldende omsætning

Pfizer opgiver 14 potentielle lægemidler 

Mere fra MedWatch

Coloplasts nye skattedetaljer viser enorme nationale forskelle - Danmark blandt de laveste skatteopkrævere

Mens Coloplast betaler godt 20 pct. i effektiv skattesats herhjemme, lægger medicoselskabet næsten 40 pct. i skatteposen af sit overskud i Frankrig, viser nye detaljerede skatteoplysninger fra virksomheden. Størstedelen af medicoselskabets ansatte arbejder i Ungarn, hvor firmaet også betaler den laveste selskabsskat på bare 15 pct, men produktionen er lagt i landet af en række andre årsager, fortæller Coloplast.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier