MedWatch

Medie: Takeda vil købe op for små 100 mia kr

Den japanske medicinalgigant Takeda er gået på opkøbsjagt i USA og har næsten 100 mia. kr., der brænder i lommen. Det skriver Financial Times.

Foto: Colourbox

Japans største medicinalselskab, Takeda, er i gang med en gennemgribende transformation af sin organisation. Og de nye vinde der blæser i storkoncernen, har tilsyneladende også fået ledelsen til at gå på opkøbsjagt.

Det skriver Financial Times.

Erhvervsmediet har talt med unavngivne kilder, som er bekendt med Takedas strategi, og de fortæller, at selskabet har afsat 10-15 mia. dollars – op mod 100 mia. kr. – til opkøb på det amerikanske marked. En investor, som mediet har talt med, mener sågar at vide, at selskabet er parat til at smide helt op til 20 mia. dollars på bordet, hvis det rette tilbud dukker op.

Eventuelle handler skal falde inden for et af Takedas tre kerneområder, nemlig onkologi, gastroenterologi (GI) og centralnervesystemet (CNS). Og de mange milliarder kan enten blive brugt på en stor handel eller en række mindre transaktioner.

Ifølge Financial Times har der været en stigning af opkøb fra japanske selskaber, siden landets premierminister Shinzo Abe i starten af 2013 indførte sin økonomiske reformpolitik, der er blevet døbt ”Abenomics”.

Hidtil har det dog ikke været så synligt i medicinalindustrien, men en investor siger til mediet, at der kan være større opkøbsaktivitet på vej fra selskaber som Astellas Pharma, Shionogi og altså Takeda.

 "Det er aldrig set i vores industri tidligere" 

 Takeda firdobler bundlinje og refokuserer F&U 

 Takeda køber sig ind i diabetesrelateret mave-tarm-niche 

 Japansk generikakæmpe køber op for milliarder  

 Japan sår tvivl om britisk fremtid 

 Vil den japanske medicinalindustri droppe Storbritannien? 

Mere fra MedWatch

ALK skifter topchef i Nordamerika

ALK’s amerikanske topchef, Jorge Alderete, har sagt sin stilling op efter næsten 23 år i selskabet. Som afløser har allergikoncernen udpeget en mand fra egne rækker.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier