Hedgefond kaster redningskrans til Shkreli-selskab

En hedgefond har tilbudt at købe minimum 40 pct. af aktierne i det konkursramte selskab KaloBios. Men kun hvis den kontroversielle eks-direktør Martin Shkrelis involvering i selskabet begrænses.
Foto: Craig Ruttle/AP/Polfoto/Arkiv
Foto: Craig Ruttle/AP/Polfoto/Arkiv

I den forgangne uge fandt det amerikanske biotekselskab KaloBios sin nye adm. direktør efter at have skilt sig af med den tidligere topchef, Martin Shkreli, der er blevet en af de mest omtalte personer i den internationale life science-branche i løbet af de seneste måneder.

Og nu er der flere gode nyheder til det californiske selskab, som har erklæret sig selv konkurs og forsøger at komme på rette kurs igen.

Det skriver Blomberg.

Ifølge nyhedsbureauet står hedgefonden Black Horse Capital således klar med en økonomisk håndsrækning i millionklassen, da firmaet har tilbudt at købe mindst 40 pct. af aktierne i KaloBios for 10 mio. dollars (67 mio. kr.). Der er dog den ene betingelse, at Martin Shkreli ikke må eje mere end 20 pct. af de stemmeberettigede aktier i selskabet.

Shkreli ramte forsiderne i den bredere amerikanske presse, da han hævede prisen på et ældre lægemiddel fra selskabet Turing Pharmaceuticals, som han også var topchef i, med 5.000 pct. Siden er han tilmed blevet anklaget for svindel.

Han blev derfor fjernet som adm. direktør i KaloBios kort før jul sidste år, hvor han ifølge Bloomberg også ejede omkring 50 pct. af aktierne inden konkurserklæringen.

Med kapitalindsprøjtningen fra Black Horse Capital vil biotelselskabet være i stand til at bevæge sig ud af konkursen og begynde at genskabe virksomheden. Samtidig vil man være i stand til at gennemføre sit opkøb af lægemidlet benznidazole til behandling af den tropiske parasitsygdom Chagas fra selskabet Savant Neglected Diseases, skriver Bloomberg.

 Biotekselskab finder Shkreli-erstatning 

 Handlen Shkreli ikke nåede at afslutte  

 KaloBios appellerer beslutning om afnotering, men er på vej mod konkurs 

 Nasdaq vil afnotere KaloBios efter Shkreli og Turing fyrer 

 Medicinalfirma fyrer svindel-mistænkt topchef  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også