MedWatch

KaloBios appellerer beslutning om afnotering, men er på vej mod konkurs

Efter direktørs anholdelse har KaloBios fået en advarsel om, at selskabet bliver afnoteret på Nasdaq. KaloBios har appelleret, men er ved at falde fra hinanden.

Foto: Craig Ruttle/AP/Polfoto

(opdateret 15:35 med oplysninger om konkursbegæring)

KaloBios Pharmaceuticals, hvor den berygtede 32-årige Martin Shkreli var direktør indtil sin anholdelse før jul, har nu appelleret Nasdaqs beslutning om at afnotere selskabet fra børsen.

Det oplyser virksomheden i en meddelelse ifølge FirstWordPharma.

Alle stikker af

Det står ellers skralt til i virksomheden, hvor den ene efter den anden skynder sig væk. Ifølge mediet BioSpace forlod to af Shkrelis forbindelser Tom Ferandez of Marek Biestek i søndags ledelsen af selskabet. Finansdirektøren og selskabets revisionsfirma har også kappet forbindelserne til KaloBios. Før dem forlod EY – tidligere Ernst og Young – virksomheden, da Shkreli tog over som direktør.

Shkrelis anholdelse har desuden fået University of California ved Davis og Moffit Cancer Center i Florida til at trække sig fra et planlagt fase 1-forsøg med et cancerpræparat fra KaloBios’ pipeline.

Samtidig har selskabet lidt overraskende også ifølge CNBC valgt at indgive en konkursbegæring til de amerikanske børstilsynsmyndigheder samme dag, som man altså appellerede Nasdaqs beslutning om at afnotere selskabet fra børsen.

Nasdaq vil afnotere KaloBios efter Shkreli og Turing fyrer

Medicinalfirma fyrer svindel-mistænkt topchef

Medicinalfirma fyrer svindel-mistænkt topchef

Forsiden lige nu

Omstridt parallelimportør går konkurs

Parallelimportøren Europharma, der to gange i 2017 blev suspenderet af Lægemiddelstyrelsen, er gået konkurs. Selskabet har erkendt, at et varelager for 50 mio. kr. er usælgeligt.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier