MedWatch

Studie: Højrisiko-patienter kan hjælpes af TAVR-indgreb

Et nyt studie viser, at en lovende ny teknik til udskiftning af en patients hjerteklap, kan forbedre livskvaliteten for dødeligt syge hjertepatienter, der nærmer sig deres 100. år.

Illustration af Medtronics TAVR-system CoreValve Foto: Medtronic/PR

Der er kommet stort fokus på en lovende ny teknik til udskiftning af hjerteklapper kendt som Transcatheter Aortic Valve Replacement eller blot TAVR. Og nu viser et nyt studie, at teknikken kan forbedre livskvaliteten betydeligt for patienter i halvfemserne.

Det skriver Reuters.

TAVR er en metode til udskiftning af aortaklappen i patienter med aortastenose, som ikke indebærer et kirurgisk indgreb. Aortastenose dækker over en forsnævring af aortaklappen, hvilket kan føre til hjerteproblemer.

Gennem TAVR-proceduren erstattes den defekte hjerteklap med en kunstig version gennem et kateter, der indføres gennem et lille snit i armen eller skridtet. Nogle patienter er ikke i stand til at gennemgå et kirurgisk indgreb, og derfor kan TAVR-proceduren være den eneste løsning for dem.

Sidste mulighed

Det nye studie, PARTNER-I, fulgte 531 patienter med en gennemsnitlig alder på 93 år, som fik udskiftet aortaklappen ved hjælp af en TAVR-procedure, fra 2007 til 2012.

Succesraten for indgrebet var på mellem 74 og 78 pct. og efter 30 dage oplevede omkring en tredjedel af patienterne komplikationer i form af et slagtilfælde, nyresvigt eller behov for en pacemaker og 38 af patienterne gik bort, skriver Reuters.

Men de patienter, der stadig var i live efter seks måneder, meldte om store forbedringer i livskvaliteten.

Hjertepatienterne, som alle var i halvfemserne, var alt for svagelige til at kunne gennemgå et kirurgisk indgreb, og for de fleste af dem sang deres tid på jorden formentlig på sidste vers. Derfor ser forskerne da også resultaterne af studiet som opløftende.

”Indgrebet kan føre til fantastiske resultater på kort og mellemlang sigt for en patientgruppe med en dødelig sygdom, som uden denne teknologi ganske givet ville dø,” siger Dr. Vinod H. Thourani fra Emory University, som stod i spidsen for studiet, til Reuters.

TAVR-systemer er allerede blevet et fokusområde for flere store medicoselskaber, hvor Medtronic og Edwards Lifesciences har lagt sig forrest i feltet af håbefulde selskaber med sine respektive produkter CoreValve og Sapien.

Medtronic opruster på hjerteklapområdet

Abbott overtager to hjerteklapselskaber

Edwards får godkendt nyt hjerteklapudstyr

Edwards er klar til kamp mod Medtronic

Ny godkendelse til Medtronics CoreValve

Forsinket hjerteudstyr frustrerer amerikanske læger

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier