Studie: Fedmekirurgi overgår medicin for overvægtige med diabetes

Et nyt, længerevarende studie peger på, at kirurgiske indgreb mod fedme er end mere effektiv behandling for svært overvægtige patienter med type 2 diabetes end lægemidler.
Foto: Per Rasmussen, POLFOTO
Foto: Per Rasmussen, POLFOTO

Kirurgiske indgreb mod fedme er en mere effektiv behandling af type 2 diabetes end lægemidler mod sygdommen for patienter, som er svært overvægtige.

Det er konklusionen i et nyt britisk studie ifølge Reuters.

Studiet startede i 2009, hvor forskerne begyndte at følge 20 patienter, som fik medicin mod type 2 diabetes, 20 som fik foretaget en såkaldt gastric bypass-operation, og 20 som fik foretaget et indgreb kendt som en biliopankreatisk diversion, der i bund og grund ændrer fordøjelsesprocessen ved at gøre mavesækken mindre.

Efter fem år viste det sig, at 80 pct. af de patienter, der havde fået foretaget fedme-indgreb havde deres blodsukkerniveau under kontrol, mens andelen kun var på 25 pct. af de patienter, der kun havde fået medicin.

Risikoen for hjertekarsygdomme faldt for alle tre grupper, men de patienter, der havde fået foretaget fedmeindgreb havde en 50 pct. mindre risiko for at udvikle hjertekarsygdomme end de, der kun modtog lægemidler. Samtidig havde førstnævnte grupper mindre brug for medicin mod forhøjet blodtryk eller kolesteroltal.

”Femårsgrænsen er en vigtig grænse i forbindelse med mange sygdomme. Det at nogle patienter var stort set sygdomsfri efter fem år er en bemærkelsesværdig opdagelse,” udtaler Dr. Francesco Rubino til reuters.

Han har sammen med kolleger fra Kings College London foretaget studiet, som netop er blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet. Ifølge nyhedsbureauet er det det længste studie nogensinde, der sammenligner de to tilgange til behandling af type 2 diabetes i svært overvægtige patienter.

 Novos fedmemiddel modvirker diabetesrisiko 

 Studie: Overvægtige diabetikere lever længere 

 Diabetes-diagnose giver vægttab 

 Nu sælger Saxenda for 1 mio. dollars om ugen 

 Sådan går det for Novos fedmerivaler 

 Sydbank: Solide diabetes-resultater i Saxenda-studie 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også