Sydbank: Solide diabetes-resultater i Saxenda-studie

Ud fra ét aspekt er resultaterne for Novo Nordisks Saxenda langt bedre end flere af de fedmemidler, der for nyligt er blevet godkendt på markedet.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Af Ritzau Finans

Novo Nordisk har fået endnu en trumf med fedmemidlet Saxenda, da den danske medicinalkoncern har kunnet påvise, at svært overvægtige personer mindsker risikoen risikoen for at udvikle type 2-diabetes med omkring 80 pct. ved brug af midlet.

Sådan lyder vurderingen fra Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank.

Novo har gennem tre år kørt et fase 3a-studie med svært overvægtige eller overvægtige personer, hvor alle deltagere har skullet spise kaloriefattig kost og dyrke motion, mens en gruppe så sideløbende har fået fedmemidlet Saxenda, og en anden har fået medicin uden indhold - også kendt som placebo.

"Det positive, og det jeg hæfter mig ved, er, at der er en ret stor del, der ikke udvikler diabetes. Resultaterne er langt bedre end flere af de fedmemidler, der for nyligt er blevet godkendt på markedet. Det er væsentligt, og det er helt klart noget, som Novo Nordisk vil kunne slå på," siger Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans.

Studiet viste desuden, at deltagerne, der modtog Saxenda, i gennemsnit tabte 6,1 pct., mens vægttabet for placebogruppen blot var 1,8 pct. Søren Løntoft Hansen vurderer ikke, at det ekstra vægttab, som Saxenda-patienter opnåede i studiet, er værd at bide mærke i.

"Det er ikke specielt imponerende, men svarer nogenlunde til tidligere data og andre godkendte midler som Qsumia fra Vivus (Novo-konkurrent, red.). Så hvis man alene kigger på vægttabet, så er det ikke noget særligt," vurderer han.

 Novos fedmemiddel modvirker diabetesrisiko

 Knap 500 sælgere løber Novos amerikanske fedmedrøm i gang

 Novo prissætter fedmemiddel højere end konkurrenter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også