Avis: Merck vil købe Cubist i milliardhandel

Ifølge New York Times er amerikanske Merck & Co. godt på vej til at overtage antibiotika-selskabet Cubist Pharmaceuticals i en tocifret milliardhandel.
Foto: /ritzau/AP/Daniel Hulshizer/
Foto: /ritzau/AP/Daniel Hulshizer/

Den amerikanske medicinalgigant Merck & Co. fører fremskredne forhandlinger med selskabet Cubist Pharmaceuticals angående et opkøb. Det siger unavngivne kilder tæt på forhandlingerne til den store amerikanske avis New York Times.

Ifølge kilderne er Merck parat til at lægge 100 dollars per aktie i den mellemstore medicinalvirksomhed, hvis portefølje af produkter er fokuseret på antibiotikamidler. Handelen kan dermed løbe op i ca. 7,5 mia. dollars – eller 45,5 mia. kr. – og kan, hvis alt går vel, blive annonceret allerede i denne uge.

Cubists aktiepris er næsten fordaoblet i løbet af de sidste par år, og aktien lukkede fredag i sidste uge på en pris på 74,36 dollars per aktie, hvilket giver selskabet en markedsværdi på næsten 6 mia. dollars, skriver NY Times. Ifølge Reuters steg aktien yderligere 22,7 pct. i eftermarkedet fredag til en pris på 91,25.

Hvis handlen bliver en realitet, fortsætter Merck sin opkøbsstrategi rettet mod at opkøbe mindre selskaber – såkaldte bolt-on- handler. I løbet af sommeren opkøbte Merck & Co. selskabet Idenix Pharmaceuticals, der primært opererer på hepatitis-markedet, for mere end 22 mia. kroner.

 Merck vil betale rekordstor præmie 

 Merck-medarbejder beskyldes for insiderhandel 

 Bayer vil købe Mercks forbruger-division 

 Giganter flokkes om Merck-salg 

 Merck og Novartis sætter fart under frasalg

 Medicinalgigant skifter kurs 

Læs artiklen fra New York Times her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også