MedWatch

Medicinalgigant skifter kurs

Den amerikanske medicinalgigant Mercks nye forskningsdirektør, Roger Perlmutter, har afsløret ændringer i koncernens F&U-forretning. Det indebærer bl.a. et større fokus på bioteknologi og kræftlægemidler.

Amerikanske Merck & Co. skiftede tidligere på året ud i ledelsen. Det betød, at den tidligere Amgen-direktør Roger Perlmutter overtog ansvaret for selskabets forskning og udvikling fra Peter Kim. Og nu har den nye forskningsdirektør løftet sløret for hans planer for virksomhedens F&U-afdeling, der går under navnet Merck Research Labs. Det fremgår af en artikel fra Bloomberg.

De nye planer indebærer bl.a., at man skal være bedre til at fravælge forskningsprojekter, der ingen fremtid har, ligesom man vil rette fokus mod kræftmedicin og bioteknologi i langt højere grad end tidligere. Det forklarede Roger Perlmutter ifølge erhvervsmediet under et møde med analytikere for nyligt.

Forskningsdirektøren mener ikke, at man har haft det fornødne mod i sine valg af forskningsprojekter, og for ofte har man haft sikkerheden af et nyt lægemiddel som sit vigtigste fokus frem for effekten af medicinen – en strategi som ifølge direktøren ikke har ført til nye gennembrud.

Samtidig skal selskabet bevæge sig længere ind på området for bioteknologi, hvor man tidligere har stået tilbage for konkurrenterne. Og det er især inden for kræftområdet at man vil satse i fremtiden, hvor også opkøb af lovende nye lægemidler skal sikre forretningen.

Læs hele historien fra Bloomberg her.

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier