Merck vil betale rekordstor præmie

Opkøbsfesten fortsætter i medicinalbranchen med nok et milliardstort bud - denne gang er det amerikanske Merck, der vil betale en heftig præmie for et hepatitis C-middel.
Foto: Merck/ PR
Foto: Merck/ PR
Af Ritzau Finans

Det amerikanske medicinalselskab Merck har mandag sat rekord med sit købstilbud på biotekselskabet Idenix Pharmaceuticals. Det samlede bud på 3,85 mia. dollar, eller 24,5 dollar per aktie, involverede en præmie på 239 pct. i forhold til slutkursen fredag på 7,23 dollar.

Det skriver Bloomberg News, som ikke har kunnet finde eksempler på tilsvarende præmier ved tidligere virksomhedshandler inden for sundhedssektoren til en værdi af over 100 mio. dollar.

Med købet sikrer Merck sig rettighederne til Idenix' førende lægemiddelkandidat IDX21437 til behandling af leversygdommen Hepatitis C.

Netop det felt inden for lægemiddelindustrien har gjort sig kommercielt bemærket i år. Det amerikanske medicinalselskab Gilead Sciences formåede således at nå et salg på 2,3 mia. dollar i det første kvartal efter lanceringen af hepatitis C-medicinen Sovaldi.

Mercks købstilbud sendte mandag aktien i Idenix i vejret med 229 pct. til 23,79 dollar.

 Merck: Vi vil gerne udvide ALK-samarbejdet

 Avis: Shire pønser på ny kæmpehandel

 Chelsea-ejer klar til milliardkøb

 Pfizer øger sit bud for sidste gang 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også