Alzheimers-opdagelse kan være en ”game-changer”

Amerikanske forskere har formået at studere strukturen af Alzheimers sygdom i menneskelige hjerneceller i et laboratoriemiljø. Opdagelsen kan afløse museforsøg og åbner op for helt nye muligheder for at teste nye lægemiddelkandidater mod sygdommen.
Foto: FRANDSEN FINN
Foto: FRANDSEN FINN

For første gang nogensinde har amerikanske forskere nu formået at studere udviklingen af Alzheimers sygdom i menneskelige hjerneceller i et laboratoriemiljø. Det skriver New York Times.

Forskere fra Massachusetts General Hospital i Boston har skabt noget, de kalder ”Alzheimers i en skål”, skriver avisen. Det var i bund og grund en petriskål med menneskelige hjerneceller, hvori hjernesygdommen fik lov at udvikle sig.

Det skete ved, at cellerne blev indført i en slags gel i skålen, hvor de skabte forbindelser, der mindede om en rigtig hjerne. Herefter tilførte man nervecellerne specielle gener, der kan forårsage netop Alzheimers sygdom, og få uger senere opstod der plakophobninger, som man kender fra sygdommen.

Resultaterne åbner op for helt nye muligheder for at teste lægemiddelkandidater nemt og billigt i menneskelige celler. På nuværende tidspunkt er den bedste mulighed for tidlige tests af ny medicin mod sygdommen at bruge mus. Men de udvikler en form af sygdommen, der ikke er helt identisk med den, man ser i mennesker.

Paradigmeskifte

”Det er et enormt skridt fremad på dette område. Det kan sætte markant skub i afprøvningen af nye lægemiddelkandidater,” siger Dr. P. Murali Doraiswamy, en Alzheimers-forsker fra Duke University, som ikke var involveret i opdagelsen, til NY Times.

Hans syn på sagen bakkes op af kollegaen, Dr. Sam Gandy fra Icahn School of Medicine, der kalder opdagelsen en ”game-changer” og siger, at det vil medføre et paradigmeskifte indenfor Alzheimers-forskning.

Skålen med hjerneceller kan naturligvis ikke sidestilles med en rigtigt menneskelig hjerne, påpeges det, men den nye opdagelse giver ikke desto mindre helt nye muligheder for at teste ny medicin hurtigt, nemt og billigt i de tidlige stadier af udviklingen.

Studiet er netop blevet publiceret i tidsskriftet Nature.

 Nobel-vinder opretter nyt hjerneinstitut 

 Danske hjerneforskere med i amerikansk bevilling 

 Alzheimerforeningen vil udnytte fokus 

 Ny viden om blod-hjerne-barrieren 

Læs artiklen fra New York Times her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også