Nobel-vinder opretter nyt hjerneinstitut

Hjerneceller, der fungerer som en slags GPS-system, skal bruges i kampen mod Alzheimers.
MAZ PLECHINGER

Årets vinder af Nobels medicinpris var tre forskere, der har opdaget celler i hjernen, der fungerer som en slags GPS-system. Den opdagelse åbner ifølge forskerne bag, englænderen John O'Keefe og de to nordmænd May-Britt og Edvard moser, et nyt vindue for forståelse af demens. For eftersom disse celler er blandt de første ofre for Alzheimers - hvilket er årsagen til, at patienter ofte farer vild - kan identificeringen af cellerne kaste nyt lys på sygdomsudviklingen.

Det mener John O'Keefe i hvert fald. Han tager nu sin viden og Nobelprisen med sig til London, hvor der oprettes et nyt hjerneinstitut.

"Vi er nu klar til at opsætte langt mere højteknologiske studier, hvor vi håber på at kunne følge udviklingen af sygdommen over tid," sagde John O'Keefe ifølge Reuters under prisoverrækkelsen i Stockholm.

"Det vil give os det første greb til hvor og hvornår, sygdommen opstår, og hvordan vi kan angribe den på et molekylært og cellulært stade."

Kur inden 2025

Noget umiddelbart gennembrud bliver der i første omgang næppe tale om. Foreløbigt er ambitionen er følge sygdommens udvikling ved at kunne undersøge, hvornår cellerne fungerer - og hvornår de ikke gør. Der er imidlertid heller ikke kommet nye, godkendte lægemidler i handlen til behandling af Alzheimers i det seneste årti.

Potentialet er dog enormt. Allerede nu er 44 mio. mennesker kloden over ramt af demens, der er Alzheimers hyppigste form, og Alzheimer's Disease International forventer, at antallet eksploderer til 135 mio. mennesker i 2050. En gruppe bestående af otte store lande - den såkaldte "Group of Eight" - satte i december et mål om, at der skulle findes en kur eller behandling for demens senest i 2025.

"Vi ved alle, at det er en tidsindstillet bombe. Vi er begyndt at få begreb om sygdommen, men det er ikke ensbetydende med, at det manifesterer sig i en kur i den nærmeste fremtid," konstaterer John O'Keefe.

 Alm. Brand: Lilly-sats på Alzheimers understreger potentiale

 Generikakombination viser lovende takter mod Alzheimers

 Roches Alzheimers-håb fejler

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også