Immunterapier kan puste nyt liv i fejlslagne kræftvacciner

En ny type af immunterapier, kendt som checkpoint-hæmmere, kan give nyt håb om succes for terapeutiske kræftvacciner, som ellers ikke har formået et leve op til forventningerne.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Teraputiske vacciner har som lægemiddeltype aldrig for alvor formået at etablere sig som en vigtig behandlingsform af kræftsygdomme, og der er flere eksempler på nye kræftvacciner, som ikke har kunnet leve op til forventningerne.

 Merck dropper kræftkandidat…igen

 GSK opgiver vaccine mod lungekræft 

Men nu kan en nyere type af lægemidler til behandling af kræftsygdomme muligvis give nyt håb til de fejlslagne vacciner. Det skriver Reuters.

Terapeutiske vacciner er lidt forsimplet beskrevet beregnede til at hjælpe patienternes eget immunsystem med at bekæmpe kræfttumorer, men i praksis har midlerne ikke helt virket efter hensigten, skriver nyhedsbureauet. For selvom vaccinerne er i stand til at fremtvinge en reaktion fra immunsystemet, så kan kræftcellerne stadig undgå at blive opdaget og dermed overleve i kroppen.

Men sammen med en ny type kræftlægemidler kendt som checkpoint-hæmmere kan de ældre kræftvacciner muligvis vise sig at være en glimrende behandling af forskellige kræftsygdomme, mener en ekspert.

”For at gøre fremskridt (med vaccinerne, red.) mener jeg, at en kombination af en vaccine og en checkpoint-hæmmer kan vise sig yderst interessant,” udtalte Johan Vansteenkiste fra det belgiske universitetshospital i Leuven ifølge Reuters på den store European Society of Medical Oncology-konference i Madrid i weekenden.

Blandt de nye checkpoint-hæmmere finder man de såkaldte PD-1- og PD-L1-midler, som er blevet spået enorme salgsmuligheder af flere analytikere og ifølge nyhedsbureauet også har været det helt store samtaleemne på konferencen i Madrid.

 Merck søger partner til sit PD-L1-projekt 

 BMS kræver ejerskab over PD-1-teknologi 

 FDA godkender Mercks PD-1-middel 

 Ny kræftmedicin næsten dobbelt så dyr som Sovaldi 

 Pfizer og Merck vil kombinere kræftmidler 

Læs artiklen fra Reuters her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også