Pfizer beskyldes for ulovlig markedsføring

Den amerikanske medicinalgigant Pfizer er kommet på kant med de australske konkurrencemyndigheder pga. selskabets markedsføring af hjertemedicin i landet.

Den amerikanske medicinalkoncern Pfizer er løbet ind i juridiske problemer ”down under”. Det skriver Wall Street Journal.

De australske konkurrencemyndigheder har således trukket Pfizers lokale afdeling i retten med beskyldninger om, at selskabet har ”misbrugt sin markedsføringskraft” i forbindelse med udbydelsen af det populære kolesterolsænkende lægemiddel Lipitor og selskabets egen generiske version af medicinen til australske apoteker i 2012.

Ifølge The Australian Competition and Consumer Commission (ACCC) har Pfizer Australia umiddelbart inden patentudløb tilbudt markante rabatter på originalmidlet, hvis apotekerne til gengæld købte, hvad der svarede til 12 måneders forbrug af selskabets egen generiske version, atorvastatin.

Pfizer afviser alle anklager. Der er høring i sagen d. 18 marts i Sydney.

 NICE anbefaler øget brug af statiner 

 Medicinalgigant ramt af kopikonkurrence 

Find artiklen fra Wall Street Journal her (kræver log-in).

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også