Medicinalgigant ramt af kopikonkurrence

Kolesterolmedicin-kæmpen Pfizer døjer med lavere omsætning som følge af patentudløb på blandt andet Viagra, men årsregnskabet viser lyspunkter. 

Den amerikanske medicinalkoncern Pfizer er midt i en udfordrende periode, hvor patentudløb bliver ved med at presse selskabet i knæ. Det gælder også for 2013, viser det nyaflagte regnskab. Men på trods af udfordringer har farmakæmpen overrasket markedet.

Indtjening faldt i fjerde kvartal 59 pct. til 2,59 mia. dollars i forhold til samme periode sidste år, hvor Pfizer dog fik en portion penge for at frasælge sine ernæringsprodukter til Nestle.

Koncernen præsenterede en omsætning på 13,56 mia. dollars for kvartalet, hvilket var to pct. mindre end fjerde kvartal 2012 og en konsekvens af kopikonkurrencen af de patentudløbne produkter.

Skeptisk marked i hopla

Resultater er ikke desto mindre bedre, end det ret så skeptiske marked havde ventet, og det sender aktien op i præ-markedet i USA.

For helåret kunne Pfizer se omsætningen falde med 6 pct. til 51,58 mia. dollars i 2013 som følge af både operationel nedgang og valutapåvirkning.

Pfizer har kæmpet mod patentudløb for både kolesterolmedicinen Lipitor og potensmidlet Viagra, og som andre store farmaselskaber har Pfizer forsøgt at forbedre bundlinjen ved at få godkendt nye lægemidler og skære i omkostningerne. Salget af produkter inden for kategorien 'primary care' faldt med 10 pct., primært på grund af kopikonkurrencen på Viagra og Lipitor.

For 2014 venter Pfizer en omsætning på 49,2 til 51,2 mia. dollar. Det er en smule højere end forventningen i markedet, der ifølge Bloomberg lå på 49,5 mia. dollars.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også