NICE anbefaler øget brug af statiner

Det engelske prioriteringsinstitut NICE anbefaler, at man øger brugen af de kolesterolsænkende statin-behandlinger for at begrænse antallet af hjerteanfald og slagtilfælde.
Foto: Niels Hougaard, Jyllands-Posten
Foto: Niels Hougaard, Jyllands-Posten

Britiske læger skal fremover udskrive recepter på såkaldte statin-medicin i langt højere grad, end det er tilfældet i dag. Det siger det britiske medicinprioriteringsinstitut NICE ifølge Reuters.

I en større revidering af de officielle retningslinjer fra 2008 har NICE – eller National Institute for Health and Care Excellence – anbefalet, at grænsen for at påbegynde statin-behandlinger om ti år skal ligge ved en risiko på 10 pct. for udvikling af hjertesygdomme, i stedet for den nuværende grænse på 20 pct.

Der anslås, at der er syv millioner mennesker i Storbritannien, som tager statiner på nuværende tidspunkt, hvilket koster statskassen omkring 450 mio. pund om året, men med de nye regler kan de tal stige markant. Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv kan det dog give god mening at øge brugen af denne type medicin og dermed forebygge de yderst bekostelige hjertesygdomme, skriver Reuters.

En del statin-behandlinger har efterhånden mistet patent, og markedet er derfor blevet indtaget af billigere, generiske produkter.

De næste generationer

Men en række større medicinalkoncerner, såsom Sanofi, Amgen, Pfizer og Eli Lilly, er alle i fuld gang med at udvikle den næste generation af kolesterolsænkende medicin, såkaldte PCSK9-hæmmere, som kan tage over for de ældre statin-behandlinger inden for en overskuelig fremtid.

 Ny type kolesterolmedicin afføder kapløb 

 Amgen tager føringen i kolesterol-ræs 

 Pfizer satser stort på kolesterol 

Medwatch beskrev tidligere på ugen, hvordan en ny dansk opdagelse gjort af forskere fra Aarhus Universitet har medført ny viden om PCSK9-proteinet. Opdagelsen kan i sidste ende føre til endnu mere effektive kolesterolbehandlinger, og forskerne har allerede solgt patentet videre til Lundbeck.

 Forskning kan åbne for ny kolesterolbehandling

Læs artiklen fra Reuters her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også