For medicinalvirksomheden GlaxoSmithKline (GSK) var en 17-siders lang artikel i The New England Journal of Medicine noget af et kup.

Rapporten fra 2006 beskrev en klinisk undersøgelse, som sammenlignede tre diabetes-lægemidler og konkluderede at Avandia, virksomhedens nye lægemiddel, klarede sig bedst.

”Vi har nu helt klare beviser fra et stort internationalt studie på, at brugen af [Avandia] er mere effektiv end standardbehandlinger,” sagde Lawson Macartney, en senior VP fra GSK, dengang i en pressemeddelelse.

Forskere på lønningslisten

Hvad kun de mest opmærksomme læsere ville have gennemskuet, var omfanget af de økonomiske forbindelser mellem medicinalvirksomheden og forskerne. Studiet var finansieret af GSK, og hver af de 11 forskere bag det havde fået penge fra firmaet.

Fire af dem var medarbejdere og havde aktier i virksomheden. De andre syv var akademiske eksperter, som havde modtaget stipendier eller konsulentbidrag fra firmaet.

Det kan være umuligt for læserne at vide, om disse forbindelser har haft en indflydelse på rapporten om Avandia. Men i deres gennemgang af data fra mere end 4.000 patienter overså videnskabsfolkene i hvert fald antydninger af en sikkerhedsrisiko, som, da den stod klart for alle fire år senere, førte til at Avandia stort set forsvandt fra det amerikanske marked:

Lægemidlet øgede risikoen for hjerteanfald.

Overså faresignaler

”Hvis man virkelig kiggede på de data, som var til rådighed, så kunne man se faresignaler. Men de blev overset,” har Steven E. Nissen, en hjertespecialist fra Cleveland Clinic, som var en af de første, der advarede om medicinen, tidligere forklaret.

Senere anslog en ekspert fra de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA, at lægemidlet var forbundet med 83.000 hjerteanfald og dødsfald.

Og ifølge Washington Post er historien om Avandia ikke et isoleret tilfælde.

Et stort problem

Af 73 kliniske studier af nye lægemidler, som blev publiceret i den anerkendte New England Journal of Medicine over en etårig periode, var 60 finansieret af en medicinalvirksomhed, 50 havde en medforfatter, som var ansat i medicinalvirksomheden og 37 havde en hovedforfatter, som tidligere havde fået penge fra medicinalvirksomheden i form af konsulentbidrag eller stipendier.

Og New England Journal of Medicine er langt fra de eneste, der bringer forskning, som er sponsoreret af medicinalvirksomhederne – det er blevet en almindelig praksis, som viser den voksende rolle, penge fra industrien spiller i forskningsverdenen.

Læs hele artiklen fra Washington Post om de økonomiske forbindelser mellem industrien og den akademiske verden her.