Hvis man har andre symptomer på coronavirus eller har været sammen med en smittet, skal man holde sig væk fra de testcentre landet over, som tilbyder en lyntest for covid-19 med et svar på 15 minutter.

Sundhedsstyrelsen advarer om, at det kan få meget store konsekvenser for smittespredningen i samfundet og for myndighedernes kontrol med epidemien, hvis danskerne ikke er opmærksomme på, hvornår de skal tage en hurtig antigentest eller i stedet gøre brug af de testcentre, som bruger de langsommere men til gengæld mere præcise og pålidelige PCR-test, hvor man skal vente en dag eller to på svaret.

Ifølge vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst fører myndighederne på trods af advarslen om de store konsekvenser ingen kontrol med hvem, der bruger den ene og anden type test i Danmark.

"Som det er nu, er der ingen kontrol eller registrering. Det er også derfor, vi har været meget tidligt ude med vores borgerrettede kommunikation både på vores egen hjemmeside, men jo også i nyheder både på sociale medier og i annoncer om, hvornår man skal bruge hurtigtesten, og hvornår man skal bruge PCR-testen," fortæller vicedirektøren til MedWatch.

Men har I så nogen form for overblik over, i hvor høj eller hvor lille grad danskerne kender eller følger jeres retningslinjer?

"Ikke som det ser ud nu. Det ville være rart, hvis der var en form for registrering af, hvorfor man fik foretaget sin hurtigtest. Men det er netop noget, som der bliver arbejdet på. Det er jo en forholdsvis stor logistisk øvelse at få rullet det her testsystem ud," siger Helene Probst.

Registrering havde været en god ide

Hun har tidligere på ugen forklaret til MedWatch, at beslutningen om at gøre antigentest til en del af den nationale teststrategi blev truffet, førend at Sundhedsstyrelsen havde udarbejdet sine anbefalinger til, hvordan antigentest skal bruges i myndighedernes smitteopsporing, men her var indsatsen allerede i fuld gang.

Burde man ikke have gjort registrering til en del af aftalerne med de private aktører?

"Det er regionerne og de private aktører, der har ansvaret for den side af sagen, men det er klart, at det fra et sundhedsfagligt synspunkt er vigtigt, at det ikke er danskere, som har symptomer eller er nære kontrakter, som går ned og får taget en hurtigtest, så en form for registrering af årsager til test er bestemt en god ide," siger Helene Probst.

Har Sundhedsstyrelsen selv anbefalet en form for registrering?

"I vores anbefalinger har vi beskrevet, hvilke data der ville være relevante at indsamle som for eksempel selve årsagen til testen. Men det er også noget, vi vil se nærmere på, når anbefalingerne skal revideres. Vi får jo løbende mere viden, som vi bruger til at raffinere vores anbefalinger," siger Helene Probst, der fortæller, at anbefalingerne vil blive justeret i løbet af januar.

Jeg tror da, at der er nogle danskere med symptomer, som er gået ned og har fået taget en hurtigtest hen over julen, og dem skal vi jo have til at få lavet en PCR-test i stedet for.

"Vi vil jo gerne bruge hurtigtesten strategisk, men nu blev det indført ret hurtigt som et offentligt tilbud til alle, og der var også en ret stor efterspørgsel på hurtigttest på det tidspunkt. Derfor handler det nu om at få brugt hurtigtesten strategisk til at øge kontrollen med epidemien," uddyber vicedirektøren.

Frygt for forkert brug

Hun fortæller, at regeringens beslutning om at inddrage antigentest som fast led i smitteopsporingen kom som følge af et øget pres på testkapaciteten op mod jul, hvor mange danskere havde behov for at blive testet inden højtiden samtidig med, at der var et øget smittetryk i samfundet.

Men hun understreger, at PCR-test og antigentest skal bruges til forskellige situationer og derfor er et supplement til hinanden og ikke en erstatning for hinanden til at øge den samlede testkapacitet.

Hvis de skal bruges til folk i forskellige situationer, burde de to testmetoder så ikke være sat op forskelligt, så alle ikke har lige adgang begge steder og selv skal bestemme, om de tager det ene eller andet sted hen?

"Jo, men det gik også meget hurtigt, og så kom vores anbefalinger bagefter, og så skal vi have det tilrettelagt på en god og hensigtsmæssig måde, som vi er i gang med nu. Det er en gradvis implementering af vores anbefalinger," siger vicedirektøren, der forklarer, at det offentlige Testcenter Danmark nu får ansvar for at koordinere både PCR-testen, som hidtil, men fremover også hurtigtesten, som private virksomheder udbyder på myndighedernes vegne, for at sikre, at de to test bliver brugt forskelligt.

"Jeg tror da, at der er nogle danskere med symptomer, som er gået ned og har fået taget en hurtigtest hen over julen, og dem skal vi jo have til at få lavet en PCR-test i stedet for," siger Helene Probst.

En af de planlagte ændringer er, at de private virksomheders antigen-testcentre i højere grad skal have en mere udgående og opsøgende screeningsfunktion, hvor de tager ud og tester eksempelvis på institutioner og andre steder i samfundet.

"Hurtigtesten har nogle indbyggede fordele til at få kontrol med epidemien. Man får jo svar med det samme, så du kan teste nogle steder, umiddelbart før folk skal arbejde eller skal deltage i en aktivitet. Det kan du ikke bruge PCR-testen til," siger vicedirektøren.

I hvor høj grad har baggrunden for at tage antigentest i brug været politisk?

"Det er helt i tråd med vores anbefalinger, og hurtigtest giver absolut en mulighed for at øge kontrollen med epidemien. Men hvis det ikke var blevet besluttet politisk at øge kapaciteten på hurtigtest, så kunne vores faglige anbefalinger jo ikke komme i spil, så på den måde går vores sundhedsfaglige anbefalinger jo hånd i hånd med den politiske beslutning," forklarer Helene Probst.

Regeringstoppen indførte lyntest uden sundhedsfaglige anbefalinger

Over 17.000 lyntest kan ikke analyseres for coronamutationer

Falck-direktør om lyntest-markedet: "Vi forlader det i løbet af 2021"

Ny aftale sikrer hurtigtest til 50.000 danskere om dagen

Sundhedsstyrelsen fraråder lyntest ved coronasymptomer