Sundhedsstyrelsen fraråder lyntest ved coronasymptomer

Lyntest for corona bør ikke bruges, hvis man har symptomer, slår Sundhedsstyrelsen fast.
Foto: JACK GUEZ/AFP / AFP
Foto: JACK GUEZ/AFP / AFP
AF RITZAU

En lyntest for coronavirus - også kaldet antigen-test - bør ikke bruges til at teste personer med coronasymptomer.

Sådan lyder det i en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen, efter at en ekspertgruppe har kigget på effekten for testene.

Konklusionen, der kom frem onsdag, var, at lyntestene er langt mindre følsomme end de PCR-test, der bruges i sundhedsvæsenet.

"Antigentests giver kun det korrekte svar i omkring 50 pct. af tilfældene. Derfor fraråder vi, at man bruger dem, hvis man har symptomer, eller hvis man har været i kontakt med en, der er smittet," siger vicedirektør Helene Probst i en pressemeddelelse fredag.

Også nære kontakter til smittede frarådes at bruge lyntestene.

Når brugen nu frarådes, skyldes det, at borgere kan tro, de ikke er smittede, men så viser sig at være det.

"Det kan få meget store konsekvenser for smittespredningen i samfundet og for vores kontrol med epidemien," lyder det fra Helene Probst.

Selv om testene nu frarådes, kan de dog på sigt bruges som et supplement i visse situationer, mener ekspertgruppen.

På et kommende møde vil en arbejdsgruppe se på, i hvilke sammenhæng det kan anvendes, lyder det i meddelelsen.

Region vil afvise besøg på sygehuse med coronatest fra private leverandører Falck tilbyder corona-lyntest til virksomheder over hele landet Fynsk diagnostikvirksomhed tilbyder coronatest med svar indenfor fire timer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også