Novo Nordisk har masser af udfordringer at se til i den nærmeste fremtid, men når det kommer til tidens nok mest omtalte problemstilling for danske virksomheder – sexisme og sexchikane på arbejdspladsen – har Danmarks største virksomhed og dens 16.500 danske ansatte ikke en eneste sag at tage sig af.

"Vi deler ikke specifikke tal, men vi kan oplyse, at vi generelt ikke oplever sager om sexisme eller sexchikane i Danmark, og at der de seneste fem år ikke har været rejst sådanne sager i Danmark gennem vores ombudsmandsfunktion og hotline," skriver Mille Borchorst, der er HR-direktør i Novo Nordisk, i en mail til MedWatch.

Novo Nordisk ønsker ikke at stille op til interview eller svare på spørgsmål om emnet, da MedWatch vil vide, hvordan virksomheden undersøger og håndterer sexisme på arbejdspladsen. Men i en skriftlig udtalelse pointerer Mille Borchorst, at virksomheden opfordrer medarbejderne til at kontakte selskabets ombudsmandsfunktion, hotline og HR-afdeling, hvis de oplever krænkende adfærd.

Men hos Kvinfo, videnscentret om køn og ligestilling, er direktør Henriette Laursen langt fra imponeret over Novo Nordisks fejlfri statistik og tilgang til problemet.

"Jeg opfatter egentlig Novo Nordisk som en frontløber inden for CSR, men den udtalelse, de kommer med her, er gammeldags," siger direktøren.

Henriette Laursens anke er, at en virksomhed ikke nødvendigvis er fri for sexisme, bare fordi den ikke registrerer nogen sager om sexisme. Sexismen kan godt eksistere, selvom sagerne aldrig når frem i lyset. Derfor siger Novo Nordisks udmelding, ifølge Kvinfo-direktøren, ikke noget om det reelle omfang af sexisme i selskabet.

"Det er jo det, #metoo har vist. Folk har ikke kunnet fortælle om de her historier, de har ikke berettet om dem i almindelige APV'er, de har ikke brugt HR-systemerne, de har ikke brugt deres tillidsfolk, fordi man – sagt kort – stiller sig i en meget usikker situation i forhold til ens karriere, hvis man stiller sig frem med det her," siger Henriette Laursen.

I udtalelsen fra Novo Nordisk påpeger HR-direktør Mille Borchorst ellers, at virksomheden netop har sendt en medarbejderundersøgelse ud blandt Novo Nordisks ansatte, hvor et af spørgsmålene går på, om man føler sig behandlet med respekt på arbejdet.

"Det giver os et overordnet billede af, om der finder upassende adfærd sted på arbejdspladsen," skriver Mille Borchorst.

Men det er netop den tilgang til arbejdet med sexisme, som Kvinfo kritiserer.

"Hverken APV'er eller HR-afdelinger anser jeg som tilstrækkelige. Hvis Novo Nordisk ønsker at melde sig ind i fremtiden på det her område, så skal de grave dybere og få lavet en ordentlig undersøgelse af karakter og omfang, og så er det selvfølgelig fantastisk, hvis den viser, at de ikke har noget særligt problem," siger direktør, Henriette Laursen.

Et bredere problem i branchen

Novo Nordisks situation virker symptomatisk for den danske life science-industri. Mens sager om sexisme og sexchikane rammer alt fra chefredaktører til partiledere i andre brancher, er der stille i den danske life science-industri. Flere centrale aktører konstaterer over for MedWatch, at de end ikke har hørt om en eneste sag om sexisme, men at de samtidig er sikre på, at det foregår i branchen.

En af dem er farmaceuternes fagforening Pharmadanmark, der har omkring 8500 medlemmer.

"Vi har de sidste fem år ikke modtaget henvendelse om krænkende adfærd i form af sexchikane. Det er naturligvis yderst positivt i en tid, hvor man af og til kan få indtryk af, at skeletterne vælter ud af skabene rundt omkring. Men vi forbereder os på at kunne håndtere det, når det kommer," siger Rikke Løvig Simonsen, der er formand for Pharmadanmark.

"Den her branche kan præcis som andre brancher jo ikke være gået fri for den slags sager, men det handler om, at det først er nu, at der bliver sat fokus på det. Vi ved jo fra andre brancher, at sexisme bare har været noget, der var accepteret. Men det skal stoppe nu. Derfor tror og håber jeg også, at de personer i life science-branchen, som har oplevet noget krænkende, vil stille sig frem, og at de sager vil komme op til overfladen nu," siger Rikke Løvig Simonsen.

Også Dansk Bioteks formand Hans Schambye er sikker på, at sexismen finder sted, selvom sagerne ikke kommer frem.

"Der har jo vist sig at være et problem i alle andre industrier, så det er der da helt sikkert også i vores. Vi kender bare ikke det præcise omfang. Og vi har ikke behov for, at der er flere brancher, der melder ud, at der er et problem. Nu ved vi alle, at problemet er her, og at det findes alle vegne, og at det skal bekæmpes alle vegne," siger Hans Schambye.

Han bakkes op af Henriette Laursen fra Kvinfo.

"Det er helt usandsynligt, at der ikke finder noget sexisme sted i life science-branchen," siger hun.

Hos Novo Nordisk siger Mille Borchorst da også, at der kan have været sager i Novo Nordisks forskellige afdelinger, som ikke bliver registreret i hovedkvarteret.

"Hvis der har været sager lokalt, vil de være blevet håndteret mellem parterne og HR i den pågældende forretningsenhed," skriver Mille Borchorst.

Kan skade karrieren at råbe op

Hvordan kan det så være, at virksomheder og fagforeninger med tusindvis af medarbejdere og medlemmer ikke oplever nogen sager om sexisme og sexchikane?

Det kan for det første skyldes arbejdsmiljøet i life science-industrien, mener Vanessa Hall, der er formand for foreningen Danish Society for Women in Science (Danwise).

"Sådan en industri kan være præget af et stort mørketal, fordi den er meget professionel og konkurrencebetonet, hvor det kan skade din karriere at stå frem, hvis du oplever noget. Det kan få mange til at undlade at råbe op," siger hun.

Lignende toner lyder fra Henriette Laursen.

"Mit bedste bud er, at der nok er noget ved branchens systemer, der ikke fungerer, siden man ikke får sagerne ind," siger hun.

"Den her branche handler jo også om attraktive stillinger, om at gøre karriere og om hierarkier, som er en cocktail, der gør, at man er udsat for dem, der ikke kan finde ud af at forvalte deres magt, og at sagerne ikke kommer frem," siger hun videre.

Rikke Løvig Simonsen fra Pharmadanmark siger, at hun håber, at folk kan råbe højt om sexisme uden at frygte for sin karriere. Andet kan life science-branchen ikke overleve på længere sigt, siger hun.

"Branchen kan ikke tåle, hvis det viser sig, at det har skadet folk at sige fra over for seksuel chikane. 80 pct. af mine medlemmer er kvinder, så det handler jo om, hvorvidt man ønsker at tiltrække og fastholde dygtig arbejdskraft," siger Rikke Løvig Simonsen.

Kvinfo: Sådan skal virksomhederne undersøge sexisme

Som det allerede nu står klart, er debatten - eller manglen på samme - om sexisme i life science-industrien i høj grad baseret på antagelser og gætværk. En ting er nemlig sikker: Ingen kender omfanget af sexisme i life science-industrien.

Til gengæld er der nok med anekdoter om sexisme i branchen.

Gitte Pedersen, adm. direktør i det dansk-amerikanske biotekselskab Genomic Expression har eksempelvis tidligere fortalt til MedWatch, at "min chef under en medarbejdersamtale klappede mig på hånden og sagde, at han ville anbefale mig at finde en rig mand og blive gift."

I bogen "De renfærdige" om Novo Nordisk skrev forfatter Hanne Sindbæk, at tidligere koncernchef Lise Kingo blev kaldt "ypperstepræstinde" og "Mother Theresa" af topledelsen, uden at der dog skulle være tale om mobning, men at resten af ledelsen ikke kiggede op, når hun fremlagde ved ledelsesmøder.

"Jeg tror desværre, at alle kvinder på mit niveau kan komme med eksempler på ikke at være blevet anerkendt eller respekteret," lød det fra Britt Meelby Jensen, daværende adm. direktør i Zealand Pharma, i et interview med MedWatch i 2018.

Alligevel har hverken Lægemiddelindustriforeningen, Medicoindustrien eller Dansk Biotek, de tre største brancheorganisationer i industrien, foretaget undersøgelser af omfanget af sexisme i branchen. Det samme gælder Dansk Erhverv. Pharmadanmark har forsøgt at sætte gang i en undersøgelse om diskriminering og sexisme, men skrottede den på grund af "manglende respons", ligesom Dansk Industri også forgæves har forsøgt at indhente data på området.

Men der er netop brug for grundigere undersøgelser for at få eventuelle sexismesager frem i lyset, lyder opfordringen fra Henriette Laursen.

Det er således ikke nok, at virksomheder eksempelvis spørger ind til problemet i en arbejdspladsvurdering.

"Der er en risiko for, at en almindelig APV kommer til at dække over problemet i stedet for at afdække dets omfang. Forskningen viser simpelthen, at standardspørsmål som: 'Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for uønsket seksuel et eller andet' ikke fungerer," siger Henriette Laursen.

I stedet skal virksomheder stille spørgsmål til en række konkrete eksempler på sexisme eller sexchikane, så som uønskede berøringer, verbale tilnærmelser eller andet. Ifølge Henriette Laursen viser forskning på området, at svarprocenten stiger fra omkring 3 pct. til 15-20 pct., når man konkretiserer spørgsmålet om sexisme.

"Det samme har vi vist i en undersøgelse, vi lavede inden for it-branchen, hvor svarprocenten vokser voldsomt, når man går et spadestik dybere. Det handler jo om, at folk definerer det fuldstændig forskelligt, og at det er tabuiseret," siger Henriette Laursen.

"Det er en del af #metoo-fortællingen, at man accepterer, at det er sådan, tonen og miljøet er, så det må man leve op til. Og så kommer man simpelthen ikke i tanke om, før man måske får konkrete eksempler på, hvad seksuel chikane kan være, at det faktisk er det, man har været udsat for. Det er også ubehageligt at finde ud af, når man egentlig har forsøgt at leve op til de vilkår, der er for at gøre karriere på en arbejdsplads," siger Henriette Laursen.

Det er heller ikke nok at have en HR-afdeling, som medarbejderne kan gå til, mener hun.

"I de her mange historier, der kommer frem i medierne nu, har systemerne med HR og tillidsmandsfunktioner ikke virket i noget videre omfang. Derfor skal man overveje, om man er nødt til at tilbyde noget eksternt og gerne noget, hvor man kan være anonym, så virksomheden får en chance for at tegne et mønster af, om der er noget, virksomheden bør gøre noget ved," siger Henriette Laursen.

Dansk Bioteks Hans Schambye mener heller ikke, at det at have en HR-afdeling alene hjælper på problemet.

"HR-afdelinger er jo på mange måder ledelsernes forlængede arm, og der er ikke noget, der tyder på, at HR-afdelinger har hjulpet medarbejdere i alle mulige andre brancher," siger Hans Schambye.

Hos Pharmadanmark håber Rikke Løvig Simonsen, at flere, der har været udsat for sexisme eller sexchikane, vil kontakte deres fagforening.

"Det håber jeg da, at folk vil, fordi de tænker, at de også vil have nogen på deres side i situationen," siger hun.

Bedring på vej

Selv om der hidtil har været stille i life science-branchen, når det kommer til debatten om sexisme – med undtagelse af et nyligt opråb fra bestyrelsesformand Lars Rasmussen – så er Rikke Løvig Simonsen overbevist om, at sexisme rykker op på dagsordenen i den nærmeste fremtid.

"Nu er proppen røget af flasken, og hvis en branche skal gøre sig til i dansk erhvervsliv, så skal man tage det seriøst, og det kan jeg ikke forestille mig andet, end at life science-branchen vil. Selvfølgelig får man styr på det her, og selvfølgelig skal det ikke stå den enkelte medarbejder til last at sige fra og råbe op," siger Rikke Løvig Simonsen.

Hans Schambye tror også, at branchen vil blive mere opmærksom på sexisme fremover.

"Der vil komme større åbenhed og også større bevågenhed fra ledelsernes side og nultolerance. Det har undret mange, at #metoo-bevægelsen fløj så mildt hen over Danmark, men den kom så nu, og det er godt. Sexisme skal fordømmes og bekæmpes," siger Hans Schambye.

Hos Novo Nordisk fortæller Mille Borchorst, at selskabet løbende kigger på, om der skal gøres en større indsats mod sexisme.

"Sexisme og andre former for krænkende adfærd er noget, vi ser på med stor alvor, og vi vurderer løbende, om vi gør nok, eller om vi kan og skal gøre mere for at sikre en respekfuld adfærd," skriver hun.

Henriette Laursen fra Kvinfo fortæller, at der generelt i erhvervslivet er sket en markant ændring i holdningen til, hvordan man aktivt skal bekæmpe sexisme, efter at tv-værten Sofie Linde i august på ny satte fokus på problemet.

"Der er virkelig nogen, der har fået et alvorligt wake up call. Vi får rigtig mange henvendelser om hjælp til at forsøge at gøre noget. Før startede vi altid diskussionen med, om sexisme overhovedet eksisterer. Nu handler det om at finde ud af, hvad vi kan gøre mod den sexisme, der eksisterer. Det er måske der, life science-branchen også skal flytte sig hen," siger Henriette Laursen.