Amerikansk delstat forbyder industriens konkurrenceudsættende aftaler

Den amerikanske delstat Californien har med en ny lov forbudt pay for delay-aftaler, som ellers har været hyppigt anvendt i medicinalindustrien.
Teva er et af de selskaber, der tidligere har indgået forlig i sager om pay for delay-aftaler | Foto: Amir Cohen/Reuters/Ritzau Scanpix
Teva er et af de selskaber, der tidligere har indgået forlig i sager om pay for delay-aftaler | Foto: Amir Cohen/Reuters/Ritzau Scanpix

Medicinalvirksomheder kan ikke længere indgå aftaler, der i praksis udsætter konkurrencen på lægemidler ved patentudløb.

I hvert fald ikke i den amerikanske delstat Californien, hvor guvernør Gavin Newsom har underskrevet en lov, der forbyder aftalerne, skriver det amerikanske branchemedie Fiercepharma.

Rationalet bag forbuddet er, at de konkurrenceudsættende aftaler gør det muligt for originalproducenten af et lægemiddel af opretholde dets prissætning, hvorfor amerikanske forbrugere går glip af de prisnedsættelser, som konkurrence kan medføre.

Pay for delay-aftaler har igennem flere år været hyppigt anvendt blandt medicinalvirksomheder, og har i USA i flere tilfælde ført til store bøder og forlig til de involverede virksomheder.

Et af de selskaber, der for alvor er kommet i vanskeligheder på grund af de konkurrenceudsættende aftaler, er israelske Teva.

Senest har selskabet indgået et forlig til 440 mio. kr. for at have betalt konkurrenter for at tilbageholde generiske varianter af narkolepsimidlet Provigil (modafinil)

Også i EU har aftalerne været i søgelyset og i 2017 tiltalte EU-Kommissionen Teva for konkurrenceforvridende adfærd, da det betalte Cephalon – en virksomhed, som Teva senere opkøbte – for at udsætte lanceringen af en kopi af netop Provigil. Teva har efterfølgende afvist anklagerne i sagen, der endnu ikke er afgjort.

Teva betaler 440 millioner kr. for at lukke sag om narkolepsimiddel

Teva får udvidet straf i nyt forlig med USA's konkurrencemyndigheder

Abbvie og partner skal betale milliarder for konkurrenceforvridende adfærd

Teva og andre indgår milliardforlig i sag om forsinkede kopier Teva afviser konkurrenceforvridende adfærd i EU 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også