MedWatch

Teva afviser konkurrenceforvridende adfærd i EU

Israelske Teva afviser beskyldninger fra EU's konkurrencemyndigheder om, at man har presset prisen op på et lægemiddel mod søvnforstyrrelser ved at indgå en såkaldt pay-for-delay-aftale.

Foto: /ritzau/AP/George Widman

Kåre Schultz' israelske medicinalselskab, Teva, er blevet anklaget for at have brudt EU's konkurrenceregler og presset prisen på et lægemiddel i vejret gennem en ulovlig aftale med en rival. Men ved en høring tidligere på ugen har selskabet afvist beskyldningerne.

Det skriver Reuters.

Teva er beskyldt for at have indgået en ulovlig såkaldt pay-for-delay-aftale med selskabet Cephalon, der betød, at israelerne ventede med at lancere en billigere generisk version af et lægemiddel mod søvnforstyrrelser fra rivalen.

Det har ifølge EU's konkurrencemyndigheder været med til at presse prisen på lægemidlet modafinil i vejret.

"Vi mener ikke, at Cephalon og Teva har udvist konkurrenceforvridende adfærd," skrev Teva ifølge Reuters i en meddelelse efter høringen.

Aftalen mellem de to selskaber blev indgået som en del af et forlig i en sag om krænkelse af Cephalons patenter på lægemidlet. Teva opkøbte efterfølgende sin rival i 2011.

I juli sidste år tiltalte EU-Komissionen Teva for konkurrenceforvridende adfærd på baggrund af hele sagen. Ifølge Reuters er blandt andet Johnson & Johnson og danske Lundbeck blevet ramt af lignende sager i de senere år.

Vestager: Industrien ser ud til at have ændret adfærd 

Lundbeck-dom kan få stor betydning for industrien 

Teva-selskab indgår forlig i amerikansk pay-for-delay-sag 

AZ og Teva indgår forlig i sag om rabatfusk 

Teva indgår milliardforlig i sag om sovemedicin 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier