Selvom de store institutionelle investorer i Demant typisk har klare ESG-mål for medarbejdertrivsel og sunde arbejdsforhold, så ønsker ingen af dem at tage stilling til en sag i høreselskabet med et psykologisk utrygt arbejdsmiljø præget af hård ledelse og nedbrudte medarbejdere.

”Vi noterer os, at ledelsen af William Demant allerede i 2023 har handlet i sagen, bl.a. ved at bestille en ekstern advokatundersøgelse. Vi noterer os også, at tre tidligere ledere ikke længere er ansatte,” skriver Nykredit og Sparinvest i en samlet udtalelse. 

Finansinstitutterne vil dog ikke fortælle, om de rent faktisk har set de nærmere resultater i advokatundersøgelsen fra Gorrissen Federspiel, som ifølge Demant overordnet fastslog et psykologisk utrygt arbejdsmiljø i koncernens diagnostiske forretningsben, og som umiddelbart efter førte til afskedigelsen af tre direktører i april sidste år.

Demant har ikke selv ville oplyse offentligheden og markedet om de krænkelser og omfanget af dem, som advokatundersøgelsen fandt frem til i virksomheden, og hos PFA understreger Rasmus Bessing, direktør i PFA Asset Management og ansvarlig for ESG, at pensionskassen heller ikke ønsker at kommentere den konkrete sag.

”I PFA går vi op i godt arbejdsmiljø, både når det gælder vores egne medarbejdere og vores 6500 virksomheds- og organisationskunder, som vi igennem løbende rådgivning hjælper til at sætte fokus på et sundt arbejdsliv. Dette gør sig også gældende i forhold til de virksomheder, som vi er investeret i,” skriver han i en mail.

Mangel på konkret information

De andre større investorer i Demant skriver typisk samstemmende, at de heller ikke har lyst til at udtale sig om enkeltforhold som sagen hos Demant, og ifølge professor Andreas Rasche fra Copenhagen Business School, CBS, skyldes manglende stillingtagen hos institutionelle investorer ofte manglende kendskab til de konkrete sager.

”Nogle investorer kommenterer på bæredygtigshedsproblemer i de selskaber, de er investeret i, men i andre sager kommenterer investorer ikke, fordi de simpelthen ikke er tæt nok på selskabet. For at kommentere på et selskabs ESG-problem, er man simpelthen nødt til at kende selskabet og ESG-problemet enormt godt, og investorer mangler ofte detaljeret information om konteksten,” forklarer professoren fra CBS’ afdeling kaldet Management, Society and Communication.

Demant har netop gjort alt for at holde sagen internt i virksomheden og meldte kun kortfattet ud, at man fyrede koncerndirektøren Arne Boye Nielsen i sagen, som selskabet var forpligtet til at oplyse ifølge børsreglerne, da afskedigelsen foregik på direktionsniveau.

Derudover har Demant ikke ønsket at stille op til interview om yderligere detaljer, og hørevirksomhedens absolut største investor William Demant Invest med tidligere topchef Niels Jacobsen i spidsen har også smækket røret på i sagen.

”Det er virkelig ikke noget, jeg ønsker at dele med dig,” svarede Niels Jacobsen på spørgsmål om hans kendskab til forholdene.

Skæv fordeling af aktier

Ejerskabet i Demant er fordelt meget ujævnt, hvor William Demant Fonden gennem investeringsselskabet William Demant Invest ejer næsten 60 pct. af aktierne, mens den næststørste investor Vanguard Group sidder på blot 1,5 pct. af aktierne i hørekoncernen.

Den centrerede fordeling af ejerskabet hos en markant hovedaktionær giver måske en forklaring på, hvorfor selskabet har forsøgt nærmest at mørklægge sagen. Det mener Dansk Aktionærforening, som senest har efterlyst mere detaljeret og transparent kommunikation fra virksomheden.

”Man kan nok godt blive for topstyret og for lukket, når man mest er ejet af en enkelt stor aktionær, men der har man så et ekstra ansvar for stadigvæk at have en åbenhed og en kommunikationsafdeling, der kan håndtere ting, der også går selskabet imod,” siger Mikael Bak, der er direktør i Dansk Aktionærforening

Han forklarer, at det er særlig vigtigt at stille spørgsmål til selskaber, som selv sidder på så stor en indflydelse, at de frit kan vælge samtlige bestyrelsesposter og dermed også sin topledelse.

”Der sidder man jo tungt på magten, og gider man så dele sin viden og informationer og lytte til indspil fra omverdenen? Det er jo i virkeligheden det, man skal måles på,” siger direktøren.

En koalition af investorer

Ifølge professor Andreas Rasche tager de større institutionelle investorer dog ofte en dialog om kritiske ESG-sager på de interne linjer med virksomhederne.

”Faktisk foregår der meget mere dialog end det, der normalt ses på overfladen, altså som offentligheden kender til,” siger han.

Det bekræfter Danske Bank i investorens afvisning af at kommentere sagen.

”Vi har løbende bilaterale drøftelser omkring ESG-hensyn med ledelser i de selskaber, vi har investeret i, men det er ikke drøftelser, vi foretager i pressen,” skriver bankens pressechef Stefan Singh Kailay, der ikke ønsker at oplyse, hvorvidt banken har en dialog med Demant om sagen.

Andreas Rasche anbefaler et mere aktivt ejerskab hos investorerne, hvis de har ambitioner om at kunne påvirke de selskaber, som de er investeret i.

”Ideelt set går de sammen i en gruppe af ligesindede investorer. Hvis investorer danner koalitioner og kommer til selskaber med rimelige ønsker, så kan de typisk godt indgå i en konstruktiv dialog. Et frasalg bør kun være en sidste mulighed, hvis selskabet, man er investeret i, i virkeligheden ikke ønsker at samarbejde på nogen måde,” forklarer Andreas Rasche.