Tre grunde til hurtig indtjeningsbedring i Lively

GN Hearings målsætning er, at det amerikanske opkøb Lively kan gå break-even på mellemlang sigt, fortæller adm. direktør Gitte Pugholm Aabo. Det er der tre grunde til, ifølge direktøren.
Foto: GN Hearing / PR
Foto: GN Hearing / PR
af marketwire

GN Hearing venter inden for de kommende tre til fem år at komme op i sorte tal med det amerikanske opkøb Lively, der mod slutningen af sidste år blev annonceret.

Lively sælger høreapparater online og har siden starten af selskabet i 2018 oplevet store vækstrater på over de omtrent 30 pct., der er den aktuelle markedsvækst for online-salg af høreapparater i USA.

Men der er stadig et godt stykke op til en positiv indtjening for selskabet, der sidste år tabte et trecifret millionbeløb på driften.

Det venter GN Hearing dog at kunne vende op og ned på hurtigt - med en målsætning om break-even på mellemlang sigt - defineret som tre-fem år.

Og det er der særligt tre grunde til, fortæller Gitte Pugholm Aabo, der er administrerende direktør for GN Hearing, i et interview med Marketwire i forbindelse med denne uges messe hos den amerikanske brancheforening for audiologer, American Academy of Audiology, AAA, i St. Louis i staten Missouri i USA.

”I grove træk er der tre store dele af den ligning. Det ene er, at vi ser et online-marked med ret store vækstrater. Online-markedet i USA vokser med omkring 30 pct. om året. Og vi forventer at vokse mere end det, og det har Lively også gjort historisk. Den anden del er, at der i dag er omkring to tredjedele af dem, der handler med Lively, der ønsker en kombination af en online og offline oplevelse,” siger GN Hearing-topchefen og fortsætter:

”Det har Lively ikke kunnet honorere hidtil, men det vil de kunne fremadrettet - enten gennem vores Beltone-netværk eller vores partnere hos Resound. Lively er desuden stadig relativt tidligt i livscyklussen, og derfor er der ikke ret mange gentagne køb. En af de virkelige store styrker hos selskabet er, at de har en NPS-score, der ligger over 65, så det er virkelig god service, at kunderne oplever. Så sandsynligheden for, at man også køber det andet eller tredje høreapparat gennem Lively er ret stor.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også