Flertal vil have undersøgt teststrategi efter kritik

Ifølge professor har det kostet mindst ti milliarder kroner at teste danskerne alene i år, skriver DR.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
AF RITZAU

Et politisk flertal vil have igangsat en undersøgelse af, om den nuværende teststrategi, hvor man massetester befolkningen, er den rette.

Det skriver DR.

Det sker, efter at flere eksperter har kritiseret den danske teststrategi for, at strategiens reelle effekt ikke er blevet dokumenteret.

Flertallet består af De Konservative, Enhedslisten, Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, mener, at vi er nået til et punkt, hvor det er naturligt at sætte spørgsmålstegn ved den nuværende strategi.

"Gør vi det rigtige, eller er det på tide at ændre retning og tænke i andre baner?," siger han til mediet.

"Det helt store spørgsmål er naturligvis, om den massive testindsats modsvarer de mange penge, vi som samfund bruger. Måske kan de penge bruges bedre et andet sted i sundhedsvæsnet," lyder det.

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), anslår, at det alene i år har kostet mindst ti milliarder kroner at teste danskere for corona. Det skriver DR.

Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund, mener, at strategien har spillet en central rolle i forhold til at kunne bryde smittekæder og følge epidemiens udvikling i Danmark.

"Men det har været en massiv investering, og det er fornuftigt at få en evaluering af hele testindsatsen," lyder det.

DR har forsøgt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Men det har ikke kunnet lade sig gøre, skriver mediet.

Dog anerkendte Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, torsdag, at regeringen ikke har konkret forskning, der beviser, at den danske teststrategi rent faktisk virker.

Alligevel mener han, at den nuværende strategi er den rette.

"Massetestningen er med til at sikre, at vi hele tiden overvåger situationen og ved, hvordan smitten spreder sig. Alternativet er at fægte i blinde, siger han."

Førende forskere betvivler nu massetest af danskere

Kommuner udleverer millioner af selvtest før skolestart 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også