Førende forskere betvivler nu massetest af danskere

Danmark har under coronaepidemien testet danskere 100 millioner gange, og endnu flere podninger er på vej. En række forskere sætter nu kraftige spørgsmålstegn ved, om massetest for milliarder af kr. fortsat er den rette måde at bruge de mange penge.
Professor og overlæge på Rigshospitalet Jens Lundgren stiller spørgsmålstegn ved, om testindsatsen mod coronavirus fortsat er de mange mia. kr. værd. | Foto: Valdemar Ren
Professor og overlæge på Rigshospitalet Jens Lundgren stiller spørgsmålstegn ved, om testindsatsen mod coronavirus fortsat er de mange mia. kr. værd. | Foto: Valdemar Ren

Ifølge regeringen er Danmark er et af de lande i verden, der tester allermest, men nu stiller en række eksperter spørgsmål ved, om massetestningen for covid-19, der er på et rekordhøjt niveau, fortsat er en god ide.

Det skriver Berlingske.

Ifølge testforsker Peter Kamp Busk fra Roskilde Universitet kommer testindsatsen til kort over for den nye og meget smitsomme omikron-variant, selvom den ellers netop var grunden til, at regeringen og sundhedsmyndighederne den 22. december valgte at opskalere testkapaciteten, som derfor nåede op på 730.000 daglige test.

Ifølge Sundhedsministeriet kostede testningen i maj 2021 to mia. kr., men i dag er de månedlige omkostninger lavere, påpeger ministeriet uden dog at sætte tal på., men forskerne peger på, om testindsatsen er pengene værd.

Ifølge professor og overlæge på Rigshospitalet Jens Lundgren er vi nu der i epidemien, hvor vi bør fase os ud af den aggressive testkapacitet.

"Enhver kan regne ud, at det koster virkelig mange penge at teste så meget, som vi gør i Danmark, og jeg tror, at det er tid til at finde en mere normal måde at håndtere testningen af den luftvejsinfektion, som corona reelt er," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også