Selvom coronakrisen igen stjal overskrifterne i 2021, har året også budt på andre store politiske dagsordener på life science-området.

I maj vedtog et bredt flertal i Folketinget en længe ventet life science-strategi, der skal fastholde og styrke sektorens positive udvikling, og siden er der blandt andet nedsat et Nationalt partnerskab for sundhedsdata og et nyt Life Science Råd.

Spørger man landets største erhvervsorganisationer, Dansk Industri og Dansk Erhverv, er der ikke noget der tyder på, at 2022 bliver mindre interessant set med life science-briller.

De to organisationer spår, at forskningsfradrag, adgang til arbejdskraft og en mulig sundhedsreform kommer til at stå højt på dagsordenen i 2022.

Mulig sundhedsreform i horisonten

Et af de sidste store udspil fra den daværende VLAK-regering med Lars Løkke Rasmussen i spidsen var et oplæg til en større sundhedsreform i foråret 2019, der blandt andet lagde op til at nedlægge regionerne.

Da Løkke og co. tabte regeringsmagten i juni 2019, røg flertallet bag reformen i vasken, men siden har industrien ventet på et nyt bud på en større strukturel reform af sundhedsvæsenet.

”Sundhedsministeren og statsministeren har jo lovet os en sundhedsaftale. Vi har set en lille smule i Tættere på II-aftalen, som kom ud her i efteråret, hvor der blandt andet var initiativer om nærhospitaler og flere læger til tyndtbefolkede områder og akutberedskaber, men jo ikke noget der minder om en sundhedsreform; altså hvordan vi på langt sigt indretter sundhedsvæsenet på en smartere og mere effektiv måde,” siger Peder Søgaard-Pedersen, der er chef for DI Life Science, og tilføjer:

”Vi ser jo gerne, at man får etableret et stærkere offentlig-privat samarbejde omkring sundhedsvæsenet fra A-Z.”

Han får opbakning fra Morten Engsbye, der er chefkonsulent i Dansk Erhverv.

”En ting som vi har set frem til i lang tid, er jo en sundhedsreform i en eller anden udstrækning, som der har været talt meget om, men som af åbenlyse årsager i forbindelse med corona er blevet skudt lidt til hjørne,” siger Morten Engsbye.

En sådan reform bør ifølge Morten Engsbye bygge videre på coronakrisens erfaringer med offentlig-privat samarbejde – blandt andet inden for vacciner og test.

”Hvis man kunne få nogle af de læringer med og blive endnu bedre til at se det offentlige og private som hinandens forudsætninger, ville det være fantastisk,” siger Morten Engsbye, der også fremhæver behovet for mere sammenhængende patientforløb, som der har været stor succes med på kræftområdet, og kronikerområdet som vigtige fokusområder for en kommende sundhedsreform.

Forskningsfradrag og aktieskat

Mens regeringen endnu ikke har meldt noget konkret ud om en eventuelt kommende sundhedsreform, står det til gengæld klart, at der i 2022 skal forhandles om at forhøje forskningsfradraget permanent til 130 pct.

”Vi har Danmark kan mere I– reformforhandlingerne, hvor man blandt andet forhandler om permanentgørelsen af forskningsfradraget og også spørgsmålet om loftet for merfradrag, som jo er en kernesag for os, fordi det lægger de grundlæggende rammevilkår for forskning og udvikling inden for alle sektorer - men det er særligt vigtigt inden for life science-branchen, fordi den er så forskningsintensiv, som den er,” siger Peder Søgaard-Pedersen.

Mens det længe har været et stort ønske fra life science-industrien at få gjort forskningsfradraget på 130 pct. permanent, så risikerer reformsporet Danmark kan mere I også at trække i den gale retning set med erhvervslivets briller, påpeger Morten Engsbye fra Dansk Erhverv.

Som en del af finansieringen til udspillet har regeringen nemlig foreslået, at den højeste skattesats for aktieindkomst hæves fra 42 pct. til 45 pct.

”Det er i Dansk Erhvervs optik ikke optimalt, hvis man ønsker at sikre succesfulde startupvirksomheder, for de har brug for investeringer. Hvis man beskatter aktiegevinster højere, er det ret oplagt, at der så er færre, der vil investere i virksomheder,” siger Morten Engsbye og tilføjer:

”Navnlig startupvirksomheder inden for biotek, der jo er risikable – det er high-risk/high-reward - og der kunne jeg godt frygte, at investorer ville kigge andre steder hen, hvis det i forvejen var en risikabel investering, der så bliver beskattet højere, hvis man rammer plet med et selskab, der får succes. Vi mener, at man bør gå den helt modsatte vej. I Sverige ligger den på 30 pct. De har et helt andet levende aktiemarked.”

Mangel på hænder

Et andet område, der kommer til at fylde i debatten i 2022 ifølge både DI og Dansk Erhverv, bliver det glohede arbejdsmarked, der betyder, at mange virksomheder melder om rekrutteringsudfordringer.

”Vi har netop fået Erhvervsministeriets fodtrykanalyse, der viser, hvor vigtig life science-branchen er for dansk økonomi. Det skulle den gerne fortsætte med at være, men hvis vi skal indfri noget af det potentiale, som vi alle sammen er enige om, at der er i branchen, så skal der også være adgang til højt kvalificeret arbejdskraft,” siger Peder Søgaard-Pedersen og tilføjer:

”Det er jo en kombination af at få uddannet flere inden for de sundheds- og naturvidenskabelige områder og IT-området, men jo også i lige så høj grad at få lettere adgang til kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.”

Han bakkes op af Morten Engsbye:

”Som resten af erhvervslivet oplever life science-branchen også rekrutteringsudfordringer nu og her. Det er ret vigtigt, at man får set på det, og det er noget med at se på, om man kan få åbnet op for udenlandsk arbejdskraft nu og her,” siger Morten Engsbye og tilføjer:

”På længere sigt er det centralt, at man kigger på dimensioneringen af de life science-relevante uddannelser. Optager vi nok? Er vi gode nok til at få de unge til at tage de uddannelser, der giver mening efterfølgende? Der tror jeg, at det er centralt, at man får taget nogle dybe diskussioner med erhvervslivet, om hvad de har brug for nu og her og på sigt.”

Strategi-implementering og Life Science Råd

I maj 2021 blev en omfattende og længe vente life science-strategi vedtaget med et bredt folketingsflertal, men implementeringen af de mange initiativer fra strategien vil fortsat komme til at fylde i 2022, forventer Morten Engsbye.

”Generelt set er det vigtigt at strategien bliver implementeret på en god og fornuftig måde og at initiativerne kommer ud at leve – ikke mindst alle de mange gode initiativer på det internationale område,” siger Morten Engsbye, der henviser til, at strategien blandt andet har til formål at styrke Danmark som internationalt udstillingsvindue og løfe eksporten.

Et andet initiativ fra Life science-strategien er det nye Life Science Råd, der har Coloplast-formand Lars Rasmussen i spidsen og tog fat på arbejdet i december.

”Rådet skal jo – hvis det skal lykkes - bygge bro mellem erhvervspolitik og sundhedspolitik i Danmark og skabe grundlaget for det offentlig-private samarbejde, som vi taler så meget om. Vi er rigtigt glade for at det er blevet etableret, vi er også rigtigt glade for at være med. Vi har også store forhåbninger til, hvad der kan komme ud af det råd,” siger Peder Søgaard-Pedersen.