Næsespray skal bruges i kampen mod stafylokokker

Danske og amerikanske forskere vil efter ny forskning om bakteriesammensætningen i næsen udvikle næsespray i kampen mod sygdomsvoldende bakterier som stafylokokker, skriver Politiken.
Foto: FRANDSEN FINN
Foto: FRANDSEN FINN

Med et nyt forskningsprojekt i ryggen tager danske og amerikanske forskere nu tilløb til en måde at forhindre sygdomsvoldende bakterier, herunder de frygtede stafylokokker.

Danske forskere fra Statens Serum Institut og Syddansk Universitet har sammen med amerikanske kolleger offentliggjort en stor undersøgelse i det videnskabelige tidsskrift Science Advances, hvor man har undersøgt bakteriesammensætningen i næsen, skriver Politiken.

Kort fortalt er konklusionen, at bakterierne stammer fra de miljøer, vi færdes i, og derfor er lidt tilfældig. Nogle bakterier bliver en del af floraen og begynder at dominere, og det er den egenskab hos bakterier, som forskerne ønsker at bruge i kampen mod sygdomsfremkaldende bakterier, skriver avisen. Stafylokokker er hos mange mennesker en naturlig del af floraen i næsen og giver hos de fleste ikke problemer. Men de kan fremkalde alvorlige sygdomme i forbindelse med eksempelvis operationer.

Bakterier bag den næste store medicinske revolution 

Derfor vil forskerne nu forsøge at udvikle en næsespray, som patienter kan bruge i perioden op til en operation, siger mikrobiolog Paul Skytt Andersen, en af de danske forskere fra Statens Serum Institut, til Politiken:

"Vi undersøgte bakteriefloraen hos i alt 100 par danske tvillinger, som vi fandt via Det Danske Tvillingeregister. Halvdelen af deltagerne var tveæggede tvillinger, den anden halvdel var enæggede. Vores arbejdshypotese var, at hvis bakteriefloraen i næsen er genetisk bestemt, så ville vi parvis finde en nogenlunde ens bakteriesammensætning hos de enæggede tvillinger. Men det var ikke tilfældet – de var ligeså forskellige som de tveæggede, der fungerede som kontrolgruppe. Og derfor er vores konklusion, at miljøet er den altdominerende faktor bag den bakteriesammensætning, vi hver især har i næsen."

Seruminstitut: De fleste MRSA-dødsfald har intet med svin at gøre 

Ny bakterieforskning giver håb om bedre behandling 

Dansk forsker finder ny viden om resistente bakterier 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også