Nobelprismedalje til salg

En af forskerne bag den banebrydende opdagelse af DNA-strukturen, der i 1962 blev belønnet med en nobelpris, sætter nu sin nobelprismedalje til salg.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Mangler du fortsat en julegave til personen, der har alt, så kan det måske være en idé at svinge forbi Christie’s auktonshus i New York den 4. december.

Her kan du nemlig få fingrene i et ganske særligt stykke forskningshistorie. For ifølge Ingeniøren.dk har medvinderen af nobelprisen i medicin i 1962, James Watson, sat sin nobelprismedalje til salg.

Prisen blev givet til Watson, Francis Crick og Maurice Wilkins for opdagelsen af DNA med dets struktur som en snoet stige, og den ventes at indbringe et sted mellem 23,4 og 32,8 mio. kr. Både håndskrevne noter til takketalen i Stockholm og kladden til den særlige forelæsning, han gav dagen efter, er også til salg med en vurdering på over 1 mio. kr.

Det er første gang i verdenshistorien, at en levende videnskabsmand selv sætter sin medalje til salg, men før der udbryder ramaskrig i forskerverdenen, skal det dog nævnes, at James Watson vil anvende pengene til videre forskning.

 Dna's fader rusker stadig liv i generne 

 Tre deler Nobelprisen i medicin

 GLP-1's fader modtager "den lille Nobelpris"

 Celleforskere modtager Nobelpris i kemi

 Stamcelle-forskere får Nobelpris i medicin 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også