MedWatch

GLP-1's fader modtager "den lille Nobelpris"

Forskeren bag fundet af det vigtige tarmhormon GLP-1, professor på Københavns Universitet Jens Juul Holst, modtager Anders Jahre-prisen og den dertilhørende check på 1 mio. norske kr.

Han har forsket i årtier og er manden bag identificeringen af et af de menneskelige tarmhormoner GLP-1, der er helt afgørende for udviklingen af både fedme og diabetes. Det bliver han nu belønnet for med modtagelsen af den anerkendte Anders Jahre-pris, der også går under navnet "den lille Nobelpris" og en check på 1 mio. norske kr. Det oplyser Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser i en pressemeddelelse.

Flere forskere var på sporet, men på et hængende hår kom danske Jens Juul Holst først. I 1987 viste han som den første i verden, at GLP-1 påvirker insulinudskillelsen. Hormonet binder sig til betacellerne i bugspytkirtlen og får dem til at producere mere insulin. Opdagelsen af GLP-1 og dets effekt var sidenhen grobunden til bl.a. Novo Nordisks storsællert Victoza, der gives som indsprøjtning.

”Professor Holst har isoleret og karakteriseret det glukagonlignende peptid GLP-1, et hormon, der udskilles af visse tarmceller, og som regulerer blodets glukose-niveauer. Han har vist, at GLP-1 og metabolitter af hormonet kan bruges til at stabilisere glukose-niveauerne i blodet hos patienter med type-2-diabetes, og hans forskning har ført til udvikling af nye lægemidler, som er af stor betydning ved behandling af denne folkesygdom," skriver Anders Jahre-priskomitéen om årsagen til prisen i følge meddelelsen.

Jens Juul Holst modtager prisen den 17. oktober 2013.

Mere fra MedWatch

Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg

Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier