De bedste idéer skal udvælges på Riget

I innovationsprojektet IdéRiget på Rigshospitalet er man nu klar til at udvælge de to bedste idéer, som med stor sandsynlighed bliver implementeret i hospitalets daglige drift.
Foto: /ritzau/Sofia Busk/
Foto: /ritzau/Sofia Busk/

På Rigshospitalet gør man nu klar til at udvælge de to bedste idéer fra projektet IdéRiget, som er et internt innovationsprojekt, hvor medarbejdere er blevet opfordret til at komme med idéer, der kan komme både medarbejdere og patienter til gavn. Det skriver IndenRigs

Der er i øjeblikket 10 udvalgte idéer tilbage i projektet, der startede for seks måneder siden. Dengang var der 75 idéer.

"Det har været fantastisk at være vidne til den idéhøjde og iværksætterånd, som har været til stede i projekterne. Det kan vi alle være stolte af. På Rigshospitalet er vi enormt skarpe på forskningen og på at udvikle nye behandlinger i verdensklasse, men med IdéRiget har vi set en ny side af hospitalet," siger hospitalsdirektør Torben Stentoft til IndenRigs og tilføjer:

"Ideerne og projekterne indeholder noget, som vi ikke er så vant til at se, og hvor fokus har været på at udvikle forskellige løsninger, produkter og tiltag, der går på tværs af sektorer og øger kvaliteten af behandlingen både på hospitalet og i hjemmet, men også i form af nye samarbejder, fx med kommuner og eksterne partnere."

Fra den 1. til 3. oktober skal de 10 udvalgte idéer præsenteres for Rigshospitalets Innovation Board med fem eksterne og tre interne medlemmer, som skal udvælge de to idéer, der er størst potentiale i. Projektet og idéerne tager i høj grad afsæt til nærheden til patienter og deres behov. 

"Hele ideen med innovation er jo at eksperimentere. Men vi handler ikke i blinde af den grund. Vi har bedt medarbejderne i forreste linje om at komme med ideer til forbedringer, der skaber værdi for patienterne. Guldet er i maskinrummet. Dér hvor medarbejderne dagligt møder patienterne og deres pårørende. Derfor står vi nu også efter de 6 måneder med 10 virkelig stærke løsninger, der har et indhold, som gør, at de kan sættes i drift," siger Peter Aagaard Nielsen, der har stået i spidsen for IdéRiget.

 10 opfindere går i udviklingsfasen på Riget

 Pilotprojekt: Kemobehandling i eget hjem

 Innovation kan ikke købes 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også