Analytiker: Fornyet forbrugerglæde kan gavne Matas

Matas-aktien begynder igen at se interessant ud, vurderer Alm. Brand Markets.
Foto: Ritzau Scanpix/Peter Klint
Foto: Ritzau Scanpix/Peter Klint
Af Ritzau Finans

Tirsdag lyder det fra flere økonomer med baggrund i tal fra Danmarks Statistik, at det går væsentlig bedre med privatforbruget herhjemme - og det kan have positiv afsmitning på Matas-butikkerne, hedder det i analysen fra Alm. Brand Markets.

Her fokuserer banken også på, at Matas' aktiekurs ikke har udviklet sig lige så godt som branchefællernes, og at aktien nu virker mere attraktivt værdisat.

"På kort sigt synes der dog at være lidt nervøsitet omkring den svage vækstudvikling (og manglende forklaringer på dette), og stigende LFL-vækst (den sammenlignelige vækst, red.) i regnskaber kan derfor være nødvendig for, at aktien skal handles væk fra de nuværende niveauer," lyder det i analysen.

Matas-aktien falder tirsdag omkring klokken 11 0,4 pct. til 130,00 kr. Aktien var på sit højeste tidligere på året, hvor den nåede over 162 kr. Matas blev børsnoteret i juni 2013.

Blandt andre økonom Las Olsen fra Danske Bank peger i Børsen på, at købelysten blandt forbrugerne nu er så stor, at man kan tale om et reelt opsving i dansk økonomi.

Fraregnes forbrugernes energiudgifter og bilkøb, havde privatforbruget i første halvår 2014 en fremgang på 1,1 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Hidtil har økonomerne regnet med en fremgang på 0,3 procent, skriver Børsen.

 Matas-direktør: Vi var gearet til lidt højere vækst

 Matas spås at ville overgå vækstløfter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også