Matas spås at ville overgå vækstløfter

Der er fremgang på toplinjen i vente for materialistkæden Matas. Sådan lyder i hvert fald forventningen til regnskabet for det forskudte første kvartal blandt de analytikere, der følger aktien.
Foto: Ritzau Scanpix/Peter Klint
Foto: Ritzau Scanpix/Peter Klint
Af Ritzau Finans

Kæden ventes at realisere en omsætning på 830 mio. kr. i første kvartal, hvilket vil svare til en fremgang på 3,4 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.

Det viser medianen af estimater, som SME Direkt har indsamlet for Ritzau Finans forud for regnskabet, der offentliggøres torsdag morgen.

Og med de vækstforventninger viser analytikerne mere end tiltro til ledelsens løfter. For hele regnskabsåret ventes nemlig en omsætningsfremgang på 4,8 pct., hvilket faktisk er i overkanten af, hvad ledelsen har stillet i udsigt.

Betragtelig bundlinjefremgang

"Da vi gik på børsen, sagde vi, at vi regnede med en vækst på 3-4 pct. frem mod 2016/17, og at væksten ville blive lidt mere afdæmpet i starten og forhåbentlig blive lidt højere i slutningen af perioden, og det er det billede, vi følger ret præcist," sagde Terje List for eksempel til Ritzau Finans i forbindelse med selskabets årsregnskab, der blev offentliggjort i juni.

Nettooverskuddet ventes at blive på 74 mio. kr., hvilket vil være en ret betragtelig fremgang sammenlignet med 42,6 mio. kr. i samme periode i det foregående regnskabsår, men det skal ses i lyset af, at der i første kvartal i regnskabsåret 2013/14 blev bogført en engangsudgift på 28,1 mio. kr.

For hele regnskabsåret ventes et nettooverskud på 364 mio. kr. og et udbytte på 6,5 kr. ifølge SME Direkt.

Analytikernes forventninger til Matas' regnskab for fjerde kvartal 2013/14:

#

mio. kr. Q1 14/15(e) Q1 13/14 FY 14/15(e) FY 13/14

­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­-

Omsætning 830 803 3506 3345

Bruttoresultat 388 374 1632 1541

Res af primær drift 116 88,6 532 464

Res før skat 98 54,7 491 382

Nettoresultat 74 42,6 364 249

­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­-

#

(e) = Medianestimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans fra op til fem analytikere.

Af de fem analytikere anbefaler tre "køb" eller "akkumuler", mens de resterende to anbefaler "hold/neutral". Det gennemsnitlige kursmål er 165 kr.

Regnskabet offentliggøres torsdag 21. august.

 Matas-dir.: Forbrugerne holdt på pengene efter jul

 Skuffende Matas-regnskab

 Matas opgiver sag mod Skat

 Matas’ 'luksuskoncept' bekymrer Nordea

 Matas-direktør: Stærk eksekvering bag resultat 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også