
Et nyt forskningsprojekt skal forsøge at komme tættere på en en måde, hvor man kan få bremset den stigende udvikling af CNS-sygdomme, herunder Alzheimers, Lewy Body demens og Parkinsons sygdom. Leif Østergaard, klinisk professor vedInstitut for Klinisk Medicin - Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab på Aarhus Universitet og hans forskningshold, har modtaget en bevilling på 12,7 mio. kr.
Pengene skal bruges til at udvikle metoder, som gør det muligt tidligt at opspore mennesker, der senere i livet har stor risiko for at udvikle ovennævnte hjernesygdomme.
”Vi håber med projektet at vise, at skanningsmetoder udviklet af forskere ved CFIN (Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab) og MINDLab kan opspore sygdommene i hjernen meget tidligt. Skanningsmetoderne anvender vi sammen med blandt andet genmarkører, og gennem den teknik håber vi på, at vores viden om sygdommene bliver større,” udtaler Leif Østergaard i en meddelelse fra Aarhus Universitet.
De 12,7 mio. kr. kommer fra EU-forskningsprogram, EU Joint Programme – Neurodegenerative Disease Research (JPND).
Mere fra MedWatch
ALK forlader Tyrkiet efter mislykket lancering: "Hvis du får en gammel karklud for dine produkter, er det en dårlig forretning"
En række forhold gjorde det umuligt for ALK at etablere en fornuftig forretning i Tyrkiet, og den danske allergikoncern forlader derfor markedet, mens den også skærer salgsstyrken i Italien og Spanien ind til benet. Strategien er i stedet at satse hårdt på markeder med større potentiale, forklarer topchef Carsten Hellmann.