Diabetesrelaterede sygdomme, blødersygdomme og inflammationssygdomme. Det er, hvad Novo Nordisk i dag retter fokusset mod, når det drejer sig om at udvikle lægemidler. Men hjernesygdommen Alzheimers kan snart blive tilføjet til sygdomsporteføljen.

Resultaterne fra et dyrestudie, som er sponsoreret af medlemsorganisationen Alzheimer’s Society, tyder på, at Novo Nordisks storsælgende GLP-1-analog Victoza (med det aktive stof liraglutid) kan have en positiv effekt på Alzheimers sygdom.

”Så snart vi har indicier på, at det ser ud til, at mennesker er en dyreart, hvor vi kan forvente, at liraglutid har de ønskelige effekter, så vil vi seriøst overveje selv at gå aktivt ind i det,” siger Mads Krogsgaard Thomsen, forskningsdirektør i Novo Nordisk, til MedWatch. 

Studiet er baseret på forsøg med mus, der lider af Alzheimers, og det viser en signifikant forbedring af de kognitive evner. Samtidig viste undersøgelserne, at lægemidlet reducerede den skadelige plakdannelse i musenes hjerner med 30 pct. Plakken, der sætter sig i hjernen, regnes for en af årsagerne til Alzheimers.

Stort studie giver afklaring

Nu skal et stort klinisk studie, ledet af Dr Paul Edison fra Imperial College London og finansielt støttet af både Novo Nordisk og Alzheimer’s Society, teste liraglutids effekt på mennesker, og patientrekrutteringen begynder i de kommende uger.

Hvis studiet viser nogle gode resultater, vil det så bane vejen for, at Novo Nordisk breder sig ud med et sygdomsområde – kobler et ekstra ben på?

”Hvis der i det studie ses sådanne gunstige effekter (som i museforsøget, red.), vil det være naturligt for Novo Nordisk at gå aktivt ind i det. Det studie, der foregår, er netop så dybt professionelt og drevet af absolut nogle af dem, der er længst fremme i den kliniske forskning, at vi har fuldt tillid til, at det ligger i de bedste hænder. Så vi vil vurdere det med en meget, meget positiv ånd, hvis der kommer noget godt ud af det,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Han vurderer, at der vil gå op til tre år, inden forsøgsresultaterne ligger klar. I dag støtter Novo Nordisk en række eksterne forskningsprojekter, der forsøger at undersøge GLP-1-midlets effekt på Alzheimers, men har valgt ikke at beskæftige sig med det i selve organisationen.

En bid af 112 milliarder

Behovet for en effektiv behandling mod Alzheimers er massiv, og det samme er de penge, der ligger for det firma, som ender med at bryde koden og levere en ordentlig behandling. En rapport fra BBC Research viser, at det globale marked for Alzheimers-medicin var på 10,2 mia. dollar (57 mia. kr. ) i 2012.

Mange estimerer, at det potentielle Alzheimers-marked ligger på 20 mia. dollars (112 mia. kr.), hvis der altså findes en ordentlig behandling. Organisationen Alzheimers Disease International estimerer, at der i 2010 var 36 mio. mennesker globalt med Alzheimers, og at det tal vil stige til 66 mio. i 2030 og videre til 115 mio. i 2050.

På spørgsmålet om, hvorvidt det er det store økonomiske potentiale, der ligger i at gå efter en Alzheimers-behandling, svarer Mads Krogsgaard Thomsen:

”Det er klart, at det vil være en logisk konsekvens, men lige her tror jeg mere, vi gør det, fordi vi synes, at det kunne være utroligt spændende videnskabeligt at gøre en forskel. Hvem har ikke Alzheimers-ofre i familien eller nær vennekreds,” siger han og tilføjer:

”Men indrømmet. Hvis det så lykkes, og vi endte med i det ekstremt heldige tilfælde, at vi kunne komme hele vejen igennem et udviklingsprogram og bekræfte de gunstige effekter a la dem, der nu er beskrevet i dyrene, så vil vi selvfølgelig også tjene penge på det. Men det er nu ikke det, der primært driver værket. Ikke her. Det er det inden for andre områder.”

Rivaler også på banen

Det er da heller ikke kun Novo Nordisk, der har øjnet GLP-1-klassens mulige effekt mod den frygtede alderdomsrelaterede sygdom. To af rivalerne, Bristol-Myers Squibb og AstraZeneca, markedsfører en konkurrerende GLP-1-analog, Byetta, med det aktive stof exenatid. I øjeblikket udfører National Institute on Aging (NIA) i USA et studie med exenatid mod Alzheimers.

Der er dog ingen garanti for, at liraglutid faktisk virker på mennesker med Alzheimers. Et studie fra 2012 fra Aarhus Universitet, der er sponsoreret af Novo Nordisk, har undersøgt liraglutid i et kontrolleret, randomiseret studie. Her har man dog ikke registreret nogen effekt på sygdommen hos de i alt 40 patienter, der medvirkede i studiet.

Hvad fortæller det, at der er tvetydige svar?

”At det skal belyses bedre. Nu kender jeg ikke detaljerne i Aarhus-studiet, men som jeg forstår det, er det så relativt få patienter, at det man allerhøjst kan gøre sig forhåbninger om i den slags studie, er at finde nogle tendenser, nogle trends, noget ikke signifikant, nogle pile, der kan pege i en interessant retning,” siger direktøren.

Liraglutid har indtil videre vist sig at være en guldkilde for Novo Nordisk, og indikationerne for lægemidlet tæller flere.

”Vi arbejder i type 1 diabetes, vi er på markedet med type 2, vi er færdige med udviklingen inden for fedme og prædiabetes. Af de andre områder, der ligger uden for hele diabetes og fedmeområdet, tror jeg nu nok, at Alzheimers er det mest lovende, sådan som jeg lige tolker det,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Læs også to analytikeres kommentar på Novo Nordisks Alzheimers-muligheder: Analytiker: Alzheimers skærper opmærksomheden

 Vil industrien vende tilbage til hjernesygdommene?  

 Så udfordrende er vejen mod Alzheimers-lægemidler 

 Så langt er Lundbeck med Alzheimers-vaccinen

 Markedet for Alzheimers-medicin vil falde i de kommende år 

 Eli Lilly prøver igen med fejlslagent Alzheimers-middel