Kendis-reklamer om kosttilskud bider bedst på unge
Er dine led kommet op i årene? Bengt Burg står ofte plastret på en helsidesannonce i landsdækkende aviser med råd til danskerne om, at de så skal prøve Movizins tabletter, der er baseret på ingefær og boghvede.
Men virker den slags markedsføringstiltag? Nej, svarer størstedelen af danskerne. De mener ikke, at kosttilskuds-anbefalinger fra firmaer, producenter og kendte mennesker om et bestemt kosttilskud har nogen betydning for deres forbrug af kosttilskud.
Men unge mennesker mener selv, at de er lettere modtagelige over for industriens markedsføringstiltag, end de ældre mener, de er.
Signifikant forskel
Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for MedWatch. Der er lavet CAWI-interviews (også kendt som internetundersøgelser) med i alt 1039 danskere i alderen 18-74 år i perioden 15. - 17. marts 2013.
49 pct. af de 18-34-årige svarer, at firmaers, producenters og kendte menneskers anbefalinger ingen betydning har for deres forbrug af kosttilskud. Imens mener henholdsvis 63 pct. og 67 pct. af de 35-54-årige og 55+, at anbefalingerne ingen betydning har.
Der er altså færre unge, der giver reklamerne den kolde skulder. Ligeledes er der en signifikant større del af de unge, 36 pct., der mener, at anbefalingerne har ”en lille betydning” for deres forbrug. Her mener kun 27 pct. af danskere over 35 år, at anbefalingerne har en lille betydning.
5 pct. af de yngste i undersøgelsen svarer, at markedsføringen har en stor eller meget stor betydning. For danskere mellem 35 og 54 år drejer det sig om 4 pct., mens det gælder 3 pct. af personerne over 55 år.
Ældre lytter til lægen
Henning Søgaard, adm. direktør i kosttilskudsfirmaet Axellus, peger på, at ældre ofte lytter til lægen.
”Det, vi plejer at se, er, at de ældre typisk vil være påvirket af, hvad lægen siger, og hvad videnskaben siger, og så er de mærkevareloyale. De anser det for et mærke, ikke for et firma, så de er ikke firmaloyale,” siger han til MedWatch.
Modsat er tilfældet med unge, og det kan have indflydelse på, hvor de søger deres informationer, mener Henning Søgaard.
”Unge er i virkeligheden ret illoyale over for mærker. De har ikke den forbindelse til et mærke, der har været der i 50 år. Og så er de vokset op med en anderledes sund skepsis, og derfor er de mere villige til at skifte. Det gælder ikke kun i kosttilskudsbranchen. De er påvirket af, hvad deres venner mener, og de søger råd på Facebook, og på nettet med, hvad andre har haft af erfaringer med det,” siger han.
Mindre modtagelige over for nyt
Marie Hammer, konsulent i Nutraceutisk Industri, bakker op om forklaringen.
"Uden at vide det med sikkerhed, lyder det som en sandsynlig forklaring. Folk over 55 går oftere til lægen og får anbefalet produkter, mens de yngre i højere grad bruger deres netværk, anbefalinger fra kendte, går efter kendte mærker samt søger informationer og køber produkter via internettet. Muligvis handler det også om købssituationen. Skal du vælge et produkt for første gange eller har du brugt det længe?" siger hun og fortsætter:
"Man kunne forestille sig, at ældre er mindre modtagelige over for nye anbefalinger og mærker, hvis de i mange år har brugt produktet og er tilfreds med det. De tillægger egne erfaringer mere værdi end eksempelvis kendtes anbefalinger. Men det er som nævnt gisninger, da YouGov’s analyser desværre ikke giver os de mellemliggende forklaringer."
Ingen viden om det
En del af respondenterne svarer, at de ikke ved, om det faktisk har en betydning for deres forbrug. Det gælder 6 pct. af alle de medvirkende samlet set, mens der i gruppen af 18-34-årige er 9 pct., i gruppen af 35-54-årige er 6 pct. og i gruppen af danskere over 55 år er 3 pct., som har svaret 'ved ikke'.
Nobel-prisvinder: Fremmer antioxidanter kræft?
