Det har længe været en meget udbredt holdning, at antioxidanter skulle være i stand til at bekæmpe sygdomme, og hvert år bruges der mange milliarder på kosttilskud med antioxidanter, mens sundhedsbevidste forbrugere sværger til fødevarer med høje koncentrationer af antioxidanter.

Men der er ikke nogen seriøse, utvetydige beviser for, at antioxidanterne har en sundhedsgavnlig virkning. Det skriver forskeren James Watson i et indlæg i magasinet New Scientist.

Den amerikanske forsker vandt i 1962 en Nobel-pris, da han var med til at opdage strukturen af det menneskelige DNA, og han mener ikke blot, at den sundhedsgavnlige virkning af antioxidanter er overdrevet og uverificeret, men siger sågar, at disse ligefrem kan føre til sygdomme som kræft og diabetes.

Oxidanter og antioxidanter

Antioxidanter neutraliserer oxiderede molekyler i kroppen (oxidanter), som selv om de er en del af vores normale biologiske funktioner, er overskydende giftstoffer i kroppen. Den gængse opfattelse er, at oxidanterne kan skade vores DNA og proteiner og dermed føre til kræft. Det er på sin vis også rigtigt, men det er samtidig et yderst forsimplet syn, siger forskeren.

Han henviser til, at stråleterapi i bund og grund dræber kræftceller ved at danne oxidanter kaldet ROS (Reactive Oxygen Species), og tilføjer, at der nu om dage er bred konsensus om, at også kemoterapi fører til dannelse af en række vigtige komponenter for ROS.

James Watson påpeger, at man i kliniske forsøg har observeret forhøjede koncentrationer af antioxidanter i visse tumorer. Det vil derfor være muligt at behandle mange typer kræft, ved at finde en måde at reducere antioxidant-niveauet, argumenterer han.

Behandling findes allerede

Men hvordan kan man så udvikle en behandling på baggrund af denne viden, uden at udsætte raske celler for den toksicitet, som oxidanter kan medføre? Spørger forskeren retorisk.

Han mener, at svaret skal findes i det eksisterende diabetesmiddel, Metformin. Over de seneste fem år har studiet vist, at dette lægemiddel nedsætter risikoen for en række kræfttyper. Visse forsøg har endda vist at det hænger sammen med ROS, siger James Watson og opfordrer til, at man foretager studier af antioxidant-niveauet i kræftceller, som er blevet udsat for Metformin.

Forskeren mener også, at oxidant/antioxidant-forholdet spiller en rolle i udviklingen af type 2 diabetes. ROS’ vigtigste opgave er at opretholde vores leverfunktion, men når antioxidanter blokerer for signalerne til leveren, kan det føre til type 2 diabetes ved at højne insulinsensitiviteten og sænke aktiviteten i glukosesyntesen, siger han.

På nuværende tidspunkt er der dog utilstrækkelige beviser til, at man kan sværge blindt til enten oxidanter eller antioxidanter. Men det er vigtigt at huske på, at det er langt billigere at forbygge en sygdom end det er at behandle den, slutter James Watson.